Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål.

Der har i Danmark været fokus på teoriudvikling vedrørende det naturfaglige kompetencebegreb med baggrund i en introduktion af begrebet i 2003 (Dolin, Krogh & Troelsen, 2003). Forskningsmil¬jøer har argumenteret for, at de centrale mål for naturfagsundervisningen kan udtrykkes i kompetencetermer, og teoriudviklingen har resulteret i en række delkompetencer – 4 for naturfagene, hvor f.eks. matematik i Danmark er beskrevet i 8 (Undervisningsministeriet, 2004). Det naturfaglige kompetencebegreb og dets delkompetencer må imidlertid flyttes fra de didaktiske forskningsmiljøer og ud i undervisningspraksis, hvis hensigten med dem er, at de skal kunne fungere som målkategorier. OECD og senere EU har op til årtusindskiftet udnævnt kompetence som overordnet uddannelsesmæssig målkategori, og det kan på sigt resultere i ministerielt definerede fortolkninger af bl.a. naturfaglig kompetence og snævert formulerede mål, hvilket der allerede er tegn på (Højgaard, Bundsgaard, Sølberg & Elmose, 2010). Som modargument kan fremføres, at den didaktiske fortolkning og implementering af naturfagskompetencemål kun kan foretages decentralt i undervisningen, da kompetencerne udvikles i mødet mellem eleven og naturvidenskaben (Elmose, 2007).
De generelt beskrevne delkompetencer blev derfor gennem et aktionsforskningsprojekt forsøgt implementeret og evalueret i konkrete naturfagsforløb, således at lærere har tolket de meget brede generelle delkompetencer i forhold til egne mål og undervisningsindhold (Elmose, 2010). Det var imidlertid ikke uproblematisk at oversætte de generelt bredt formulerede kompetencebegreber til operationelle kompetencemål i undervisningen. For det første er delkompetencerne ikke helt klart afgrænsede – er en grafisk afbildning en repræsentation af en fænomen eller en model – og dels kan naturfagsundervisere have behov for nogle overordnede karakteristika ved delkompetencerne, som de kan fortolke og tilpasse til egne undervisningsforløb.

Det er dette papers formål at bidrage til den teoretiske udvikling af det naturfaglige kompetencebegreb med henblik på en praktisk operationalisering i uddannelsessystemet. Dette gøres dels gennem en identifikation og afgrænsning af delkompetencerne i forhold til hinanden og dels gennem forslag til en række generelle karakteristika for delkompetencerne. Karakteristika, der dels tjener som betydningsafklaring af delkompetencerne og dermed øger naturfagslærernes anvendelse af kompetencemål, og dels medvirker til at fastholde lærernes fortolkningsret over de naturfaglige kompetencemål.

Ref.:
Dolin, J., Krogh, L.B. & Troelsen, R. (2003). En kompetencebeskrivelse af naturfagene. I: H.
Busch, S. Horst & R. Troelsen (red.), Inspiration til fremtidens naturfaglige Uddan-nelser. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, nr. 8 s. 59-140. København: Undervis-ningsministeriet.
Elmose, S. (2010). Hvordan ser en kompetence ud? Evaluering af modelleringskompetencen i
natur/teknik-undervisningen – et CAND-projekt. I MONA, nr.1, s. 7-31.
Elmose, S. (2007). Naturfaglige kompetencer – til gavn for hvem? I MONA: Matematik- og Natur-
fagsdidaktik. nr. 4. s. 49-67
Højgaard, T., Bundsgaard, J., Sølberg, J. & Elmose, S. (2010). Kompetencemål i praksis: foranaly-
sen bag projektet KOMPIS. I MONA: Matematik- og Naturfagsdidaktik nr. 3. s. 7-23.
Jensen, T.H. (2009). Modellering versus problemlosning – om kompetencebeskrivelser som
kommunikationsværktoj. MONA, 2, s. 37-54.
Undervisningsministeriet (2004). Fremtidens uddannelser. København: Undervisningsministeriet.
http://pub.uvm.dk/2004/fremtidens/index.htm (lokaliseret 150111).