Noninvasiv ventilation til patienten med akut respirationssvigt

Kapitlet giver en redegørelse af noninvasiv ventilation og akut respirationssvigt, og med afsæt i forskningsresultater
præsenteres også betragtninger på patientselektion og komplikationer ved noninvasiv ventilation. Noninvasiv
ventilation er en behandlingsform, der anvendes til flere patientgrupper, men patienter med eksacerbation af kronisk
obstruktiv lungesygdom udgør den største gruppe. I kapitlet introduceres evidensbaserede anbefalinger til
ventilationsparametre, monitorering og justering af ventilationen.
Noninvasiv ventilation indebærer, at det sundhedsprofessionelle personale varetager opgaver med maskevalg,
masketilpasning og at sikre patient-respirator/BiPAP-synkroni i vejrtrækningen. Desuden fordrer behandlingen, at
det sundhedsprofessionelle personale har et indgående kendskab til respirationsfysiologi, patofysiologi og hvordan
respirator/BiPAP fungerer teknisk set. Noninvasiv behandling forudsætter, at patienten har nogen egenrespiration
og er vågen og at den sundhedsprofessionelle og patienten samarbejder om at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat.
Flere patienter oplever, at behandlingen medfører ubehag, og for nogle er ubehaget for svært at udholde.
Det udfordrer det sundhedsprofessionelle personale, og for den mindre erfarne er det en vanskelig opgave
at vejlede, opmuntre og støtte patienten til at fortsætte med behandlingen.