Om styrke og svaghed i styring og pædagogik

I dette essay indledes og afsluttes der med en reference til den styrkede pædagogiske læreplan. Mellem begyndelse og slutning inviteres læseren med på en refleksionsbevægelse. Med afsæt i begrebet “styrket” undersøges, hvad styrke og svaghed kan betyde i en pædagogisk kontekst. Paradoksalt formuleret hævdes det, at pædagogikkens svaghed er dens styrke, og at pædagogikken svækkes, når der sættes styrke bag. Undervejs inddrages et kommunalt eksempel, hvor dette paradoks over en årrække søges opløst – men lykkes det? Med inspiration fra både Jürgen Habermas’ koloniseringstese og Rousseaus roman om drengen Émiles opdragelse argumenteres der for en svag pædagogik – en pædagogik, som også den styrkede pædagogiske læreplan kan forstås som et oplæg til.