Optimisme og handlekraft - et etnografisk blik på hvordan evidens bliver til og virker i det pædagogiske felt

Metoder deklareret som evidensbaserede vinder frem i danske daginstitutioner båret af politiske ambitioner om en pædagogik baseret på videnskabelig viden om, hvad der virker. Evidensbegrebet anvendes i denne sammenhæng til at signalere, at effekten af en specifik indsats er målt med en videnskabelig præcision, der gør det muligt at forudsige dens virkning, uanset hvor den anvendes. Artiklen har som formål at udfordre en sådan forståelse af evidens og som alternativ at tilbyde en forståelse af evidens som et fænomen, der konstitueres og virker som del af en situeret politisk, social og kulturel praksis. Med afsæt i empiri fra et etnografi sk feltarbejde og inspiration fra Aktør-Netværk-Teori undersøges i artiklen, hvordan den evidensbaserede metode De Utrolige Å r tildeles relevans og handlekraft på en national konference om evidens, til undervisning i metoden og i en børnehave. I disse sammenhænge stabiliseres metoden i kraft af sin status som evidensbaseret som en hensigtsmæssig del af en dansk småbørnspædagogik. De stabiliserende kræfter er ikke specifikke forskningsdesigns eller forskningsresultater men derimod attraktive og statusgivende rationaler og identiteter, som tildeler pædagogikken optimisme og status. Artiklen peger på, hvordan en evidensbaseret metode som et magtfuldt og virksomt fænomen i en dansk småbørnspædagogik ikke bliver til og virker i kraft af en iboende kvalitet, men er et resultat af metodens forbindelser til aktører af både politisk, ideologisk, emotionel og materiel art.