Organisering og professionalisering – Systemteoretiske undersøgelser af uddannelsesledelse på gymnasieskoler.

Research output: ThesisPhDResearchpeer-review

Abstract

Organisering og professionalisering – Systemteoretiske undersøgelser af
uddannelsesledelse på gymnasieskoler er en monografisk ph.d.-afhandling, der
undersøger hvilke ledelsesmæssige erfaringer og forventninger der knyttes til
læreres didaktiske arbejde, og hvilke fremtidsprognoser for uddannelsesledelse
der kan tegnes.
Erkendelsesinteressen udpeges, efter indledningsvise iagttagelser af hhv. 28
gymnasieskolers visionstekster og udvalgte nye(re) danske empiriske evalueringer
og undersøgelser, og også af forskningsstudier af gymnasieledelse. De gør det
relevant at foreslå, educational leadership – på dansk uddannelsesledelse, som en
ledelsestænkning gymnasieskoler aktuelt er inspirerede af. Empirisk trækker
undersøgelsen på udvalgte, nyere internationale forskningsstudier af educational
leadership, et dokumentstudie af politiske aftaletekster om gymnasiereformer fra
2005-2017 og case-materiale fra to gymnasieskoler. På de to case-skoler er der
gennemført et organisationsstudie med skolernes ledere, interviews med ledere og
lærere og observationer af undervisning, møder og hverdagen på skolerne.
Undersøgelsen trækker på et systemteoretisk iagttagelsesprogram, der baserer sig
på systemteori, som den er udviklet af Niklas Luhmann. Det empiriske materiale
iagttages og genbeskrives i organisatoriske fortællinger og formanalyser. De
enkelte bidrag er først analyseret hver for sig i en successiv bevægelse så de
følger ovenpå hinanden. Bagefter er analyserne sammenholdt mhp. at iagttage de
kollektive forestillinger – fremtidsprognoser – de hver især kan ses som udtryk
for. Undersøgelsen kommer frem til, at gymnasieskoler, der har en stabil
organisation og deraf et organisatorisk overskud, kan bruge det til at stille
forventninger om, at lærerne orienterer sig mod udvikling i deres didaktiske
arbejde. Omvendt kan gymnasieskoler, der er kendetegnet ved organisatorisk
usikkerhed, bruge undervisning til at skabe ro og orden ved at stille forventninger
om, at lærerne orienterer sig mod vedvaren i deres didaktiske arbejde. Der viser
sig hermed to forskellige måder at vægte skolens samlede balance mellem
vedvaren og forandring, fortid og fremtid. I begge tilfælde er det meningsfuldt for
skolerne at arbejde med uddannelsesledelse, dvs. med ledelse, hvor ledere og
lærere sammen og hver for sig træffer beslutninger, mhp. at genbeskrive hvordan
undervisningen skal reflekteres, planlægges, afholdes og rammesættes. Disse
beslutninger rækker ind i både ledelsespraksis og i lærernes professionelle
arbejde, og berører både værdier og ideer herom. Uddannelsesledelse udfoldes i
en krydsild mellem eksisterende ledelsesidealer om effektivitet og ansvarlighed
og læreridealer om kollegialitet, tillid og demokrati, og er ledelse, der legitimeres
af lederne, men som må hente troværdighed i lærerprofessionen. Undersøgelsen
tilbyder ikke entydige svar på, om der er tale om nytænkning af forholdet mellem ledelse og lærerarbejde på gymnasieskolerne, men foreslår, at det tætte
samarbejde mellem ledere og lærere, som uddannelsesledelse lægger op til, ikke
nødvendigvis afspejler en væsentlig anderledes ledelses- og samarbejdsform end
den, der traditionelt forbindes med såvel gymnasieskoler som didaktiktraditionen.
Den lange tradition for dialog og samarbejde om undervisningen mellem
gymnasieledere og -lærere fortsætter, men den rammesættes og målrettes på nye
måder. I takt med at fx reformer udpeger specifikke opgaver, som gymnasieledere
og -lærere skal løse, anskues undervisning på nye måder. Undersøgelsen foreslår,
at reformer har været med til at stille forventninger til gymnasieskolerne, om at
bruge sociale-, ledelses- og undervisningsteknologier, til at systematisere og
forenkle skolernes løsning af specifikke opgave. Når ledere og lærere udvælger
og implementerer en teknologi, så er af afgørende betydning for deres fortsatte
kommunikation, og for de forskelle ledere og lærere iagttager skolen,
undervisningen og deres arbejde med. I forlængelse heraf foreslår undersøgelsen,
at ledere og lærere ikke blot ser didaktik som et relevant refleksionsmedie, der
kan kvalificere og rammesætte lærernes individuelle og kollektive arbejde. De ser
også didaktik som en relevant teknologi i forhold til at udvikle skolen som
organisation. Undersøgelsen viser også nye usikkerhedsmomenter i lærerarbejdet.
De knytter sig blandt andet til en usikkerhed på, hvorvidt den viden og de
erfaringer, lærerne individuelt og kollektivt udvikler i tilknytning til didaktiske
udviklingsarbejder, anerkendes eller forkastes i organisationen. Netop her kan der
identificeres en ny ledelsesopgave, som kræver organisatorisk og didaktisk
overblik.
Nøgleord: Gymnasieskolen, Ledelse, Systemteori, Organisering,
Professionalisering, Uddannelsesledelse, Didaktik,
Original languageDanish
Supervisors/Advisors
  • Qvortrup, Ane, Supervisor, External person
Thesis sponsors
Award date1 Jun 2017
Publication statusPublished - 24 Nov 2020

Keywords

  • management, organizational development and innovation
  • management
  • education, professions and jobs

Cite this