Pædagogers og læreres arbejde med fællesskaber i folkeskolen

Der er aktuelt en stor interesse for at arbejde pædagogisk med skoleproblemer gennem et fokus på at udvikle skolens fællesskaber. I denne bevægelse er der risiko for at fællesskabelse i folkeskolen forstås isoleret fra skolens faglige kvalificerings- og differentieringsopgave, der danner grundlag for en modsætningsfyldt social praksis. Vi sætter fokus på, hvordan lærere og pædagoger arbejder med at udvikle fællesskaber i et hverdagsliv situeret i skolens vurderingspraksisser, hvor forskellige former for social hierarkisering indgår som en del af de fælles betingelser. Vi viser, hvordan arbejdet med fællesskaber udgør en central del af læreres og pædagogers arbejde med at muliggøre undervisning og modvirke udskillelse, men også at dette arbejde kræver høj grad af fleksibilitet og involvering af både lærere og elever i håndteringen af hverdagslivets mange dilemmaer. Artiklen viser, at det må betragtes som en grundproblematik i skolen, at lærere og pædagoger arbejder med de konflikter og dilemmaer, der er forbundet med både at skulle tage individuelle hensyn og fællesgøre for at få læringsfællesskaber i skolen til at fungere.