Pædagogik, ballade og ræsonnementer

Pædagogiske forhold er ikke vidensforhold. Et vidensforhold er karakteriseret af, at en professionsudøver har den viden der skal til for at kunne definere sit arbejde og lægge sine indsatser tilrette: han ved hvordan situationen, han forholder sig til er. Han har desuden viden om hvad der skal til for at situationen kan ændre sig fra sit udgangspunkt i retning af et mål der er sat eller kan sættes. Ingeniøren relaterer sig vidende til brobygningsprojektet, ligesom lægen forholder sig vidende til influenza-symptomerne. Nogen vil mene at det pædagogiske forhold med tiden vil blive et vidensforhold: At de udfordringer og problemer pædagogen har med at gøre er så komplekse, at de ikke umiddelbart kan bringes på enkle formler, men at det med tiden må være muligt. Vi mener imidlertid at det er pædagogikkens grundvilkår at der altid vil være ballade. Det synspunkt udarbejder vi i artiklen. Vi er kritiske i forhold til at forstå pædagogik som et vidensforhold, men vi lægger samtidigt vægt på at pædagogen kan ræsonnere og ikke mindst kan stå til ansvar i et demokratisk samfund –især fordi der ikke findes endegyldige svar i pædagogisk praksis.