Pædagogiske omsorgskvaliteter - i kampe med tid

Ældreplejen i Danmark har i adskillige år været udfordret af rekrutteringsproblemer, og har samtidig været skydeskive for kritik af manglende menneskelighed og værdighed i tilgangen til samfundets ældre borgere. De politiske bestræbelser på at modernisere ældreomsorgen har medført en stigning i antallet af pædagoger ansat i den kommunale ældrepleje. Med afsæt i et forskningsprojekt om pædagogers faglighed i deres møde med ældreplejen undersøger artiklen, hvordan praksis formes og erfares i dette dilemmafyldte møde. Analyserne trækker på feltarbejde og belyser, hvordan pædagogers omsorgspraksisser i ældreplejen aftegner en række efterspurgte omsorgskvaliteter, som pædagogerne samtidig må kæmpe for at realisere, blandt andet gennem et arbejde på og med tid. Artiklen belyser således muligheder og problemstillinger i forhåbningerne til en ny professionsgruppes bidrag i en ældrepleje, der i årevis har været domineret af NPM. Afslutningsvis stilles spørgsmålet om, hvorvidt pædagoger som relationsprofession kan fungere som den rambuk, ledelserne ønsker at drive ind i ældreplejen, eller om pædagogers indspil snarere kan betragtes som individualiserede kampe for at få fagpersonlige idealer til at lykkes i en sektor, der trænger til fornyede kræfter til at forløse ideen om velfærdsstatens varme hænder og menneskelige ansigt.