Abstract
Influenzaepidemien i 2009 gav mulighed for at studere en lang række problemstillinger omkring risiko- og krisekommunikation. Pandemien blev håndteret forskelligt verden over, og studiet her fokuserer på de danske myndigheders håndtering af kommunikationen under den ni måneders lange indsats.
De danske myndigheder kommunikerede åbent og løbende om influenza-krisen og dens trusler. Indsatsen blev anerkendt fra alle sider og førte på intet tidspunkt til alvorlig og længerevarende kritik af myndighederne. Der var tale om en tilfredsstillende krisehåndtering, hvad angår den del, der fokuserede på faren ved virus.
En del af krisehåndteringen var imidlertid at tilbyde risikogrupper og nøglepersoner den nyudviklede vaccine, der var karakteriseret ved stor usikkerhed om virkninger og bivirkninger. Usikkerheden om bivirkninger fik mange til at betragte vaccinen som risikofyldt og myndighedernes kommunikation om denne tog en drejning i forhold til selve influenza-krisen. Myndighedernes kommunikation blev mere uklar, forvirringen voksede i befolkningen, og der blev rejst kritik i offentligheden.
Forløbet rejser spørgsmålene om, den samlede håndtering af kommunikationsindsatsen kunne have været mere hensigtsmæssig, hvis man havde inddraget overvejelser om både krise-kommunikation og risiko-kommunikation frem for kun krise-kommunikation?
De danske myndigheder kommunikerede åbent og løbende om influenza-krisen og dens trusler. Indsatsen blev anerkendt fra alle sider og førte på intet tidspunkt til alvorlig og længerevarende kritik af myndighederne. Der var tale om en tilfredsstillende krisehåndtering, hvad angår den del, der fokuserede på faren ved virus.
En del af krisehåndteringen var imidlertid at tilbyde risikogrupper og nøglepersoner den nyudviklede vaccine, der var karakteriseret ved stor usikkerhed om virkninger og bivirkninger. Usikkerheden om bivirkninger fik mange til at betragte vaccinen som risikofyldt og myndighedernes kommunikation om denne tog en drejning i forhold til selve influenza-krisen. Myndighedernes kommunikation blev mere uklar, forvirringen voksede i befolkningen, og der blev rejst kritik i offentligheden.
Forløbet rejser spørgsmålene om, den samlede håndtering af kommunikationsindsatsen kunne have været mere hensigtsmæssig, hvis man havde inddraget overvejelser om både krise-kommunikation og risiko-kommunikation frem for kun krise-kommunikation?
| Original language | Danish |
|---|---|
| Publication date | 2012 |
| Publication status | Published - 2012 |
| Externally published | Yes |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver