Performing "Yes we can" – også i Nordjylland?

Artiklens implicitte ide er, at sprogspil, deltagelse i meningsberigede samspil med andre, skaber virkeligheden, eller i det mindste, for nu ikke at starte realisme/relativisme diskussionen, omskaber og omstrukturer den virkelighed vi deler med hinanden og den øvrige natur. Præsident Obama bruges som eksempel på, hvordan sproget skaber de muligheder og begrænsninger, der udgør vores virkelighed.
Dette knyttes an til virkeligheden ved at omtale og se på min egen organisation, University College Nordjylland, i forhold til at denne unge organisation ønsker at blive og at være innovativ, og i forhold til hvilke muligheder der ligger i at afprøve, eller at implementere den ”performative metode”. En anvendelse af omtalte metode under et pilotprojekt ved en folkeskole, og erfaringer herfra, beriger en mulig anvendelse af metoden i eget hus, ved at vi kan pege på de faktorer der kan muliggøre en sådan beslutning. Strategien er stik modsat den for tiden ”moderne”: Hvor man prøver at kortlægge faktorer der forhindrer udvikling og innovation, det vil sige tanken er at kaste lys på det der hindrer, for at rydde hindringer af vejen. Her er målet at undlade bevidst at have fokus på det, der ikke virker, får så at tanke energi ved at fortælle de historier, der viser at tingene virker. Artiklen her vælger således at pege på muligheder, chancer og håb, selv om det, ikke at give garantier for succes, hører med til konceptet.
Abstrakt til anden udgave af artiklen:
Ovenstående er skrevet i 2009, til det første udkast af artiklen. Det følgende er artiklen i sin oprindelige form, med enkelte korrekturer, og små ”oaser”, hvor artiklen og dens emne ses med et perspektiv, der stammer fra august 2011, hvor verden, virkeligheden og sprogspil omkring egen organisation, men også ”moderne” begreber som innovation, er under forandring. Håbet er stadig til stede, i ”oaserne”, dog ”fejes intet ind under gulvtæppet”, så optimismen kvalificeres som realistisk frem for kun naiv.