Abstract

I dette temanummer sætter vi fokus på mangfoldige og til tider overhørte perspektiver og stemmer i det pædagogiske felt. Det omfatter børns og unges perspektiver, og perspektiver fra de voksne, som lever et liv i institutioner, der indebærer pædagogers hjælp og støtte. At interessere sig for, lytte til og medinddrage menneskers egne stemmer har både politisk og faglig bevågenhed. Dette involverer således både pædagogiske ambitioner i praksis og forskningsmæssige bestræbelser på at indfange og tage afsæt i menneskers perspektiver, og hvilke dilemmaer og spørgsmål, som det også kan rejse. Men hvad betyder det egentlig at interessere sig for andres perspektiver, og hvordan kan man helt konkret indfange og lytte til andres stemmer? En opmærksomhed på børns, unges og voksne borgers perspektiver kalder på overvejelser om, hvad barnet, den unge eller den voksnes perspektiver i grunden er? Og hvilke dilemmaer og udfordringer der kan være med at begribe, fortolke og videreformidle disse perspektiver? Disse spørgsmål og mange andre behandler dette temanummer. Det er samtidig spørgsmål, som må stå åbne for videre diskussion og udforskning, fordi de liv, mennesker lever, og hvordan de oplever dem, løbende ombrydes. Der er transnationalt og nationalt formuleret konventioner, bekendtgørelser og lovgivninger om børn, unge og voksne borgeres ret til at blive hørt og have indflydelse på praksisser og processer, der vedrører deres liv og hverdag. Tilsvarende er der i den pædagogiske praksis og i det forskningsmæssige felt en betydelig interesse for børn, unge og voksne borgeres perspektiver. Dette ses, når det løbende udforskes, hvilke muligheder der er for at arbejde og forske ”med”, ”fra” eller ”med afsæt i” børne-, unge- og borger perspektiver. Alligevel, er der stemmer og perspektiver som overses, overhøres og underprivilegeres, mens andre stemmer over-privilegeres i pædagogisk praksis såvel som i forskning. Det kan for eksempel være børn, unge og voksne, der ikke benytter verbalt sprog, eller som på andre måder kalder på andre og mere kontekstsensitive metoder ift. inddragelse. Med temanummeret sætter vi fokus på de erkendelser, der kan komme ud af at være optaget af børns, unges eller voksne borgeres perspektiver på det hverdagsliv, de lever. En udtalt værdi er, at pædagogisk arbejde skal foregå i samarbejde med de børn, unge og voksne, som pædagoger skal opdrage, danne og drage omsorg for. Det er samtidig omdiskuteret, hvordan børn, unge eller voksne borgere bedst mødes og anerkendes som handlende aktører, hvor deres oplevelser og forståelser rent faktisk får indflydelse på de sociale og pædagogiske sammenhænge, de indgår i. Når der rettes en pædagogisk opmærksomhed på børns, unges og voksne borgeres perspektiver og stemmer, tilskynder det også til overvejelser om magt og kontrol i det pædagogiske og institutionelle rum. I børne-, unge- og borgernære indsatser kan der f.eks. stadig rejse sig dilemmaer om, hvilke perspektiver og stemmer, der i de indsatser privilegeres, og hvilke der underpriviligeres. Det omfatter også etiske overvejelser over, hvordan, hvor, og hvornår man nærmer sig børns, unges og voksne borgeres perspektiver, og hvornår det i stedet bliver en del
– 3 –issn 2446-2810Tema: Perspektiver og stemmer i det pædagogiske felt af måder at regulere de involverede på. Og ikke mindst om og hvordan indsigter i børns, unges og voksnes perspektiver forandrer noget i den praksis, de er deltagere i eller ej. De overvejelser opstår ikke kun i pædagogisk praksis, men også i pædagogisk forskning og i de forskningsetiske overvejelser. Her står overvejelser om forskningsmetoder til at belyse og synliggøre børns, unges eller voksne borgeres stemmer og perspektiver centralt. Der bliver også arbejdet forskningsmæssigt med metoder og tilgange, til at forsøge at begribe de ikke-sproglige, kropslige og sensorisk udtryk og erfaringer. Der er også kritiske diskussioner af, hvorvidt det overhovedet er muligt at “indfange” eller frembringe andres perspektiver eller stemmer, og hvordan et sådant fortolkningsarbejde kan foregå. Dette involverer blandt andet refleksioner over, om den andens stemme og perspektiv kan blive indfanget som et stabilt, autentisk fænomen, som er derude i verden og klar til at blive blotlagt med de rette metoder, eller om den andens perspektiv snarere er noget, der skabes i relationer mellem mennesker og mennesker og pædagogiske omgivelser.
Original languageDanish
JournalForskning i pædagogers profession og uddannelse
Volume6
Issue number1
Pages (from-to)1-5
Number of pages5
ISSN2446-2810
DOIs
Publication statusPublished - 2022

Keywords

  • education, professions and jobs
  • children and youth

Cite this