Pilotprojekt om udviklingsklinikker i fysioterapipraksis

Cecilie Rud Budtz, Helle Rønn-Smidt, Flemming Pedersen, Nils-Bo de Vos Andersen, Bo Albertsen

Research output: Book/Report/PhD thesisReportResearch

21 Downloads (Pure)

Abstract

Baggrund
Der har de senere år været øget fokus på at vurdere og højne standarden af fysioterapipraksis
i Danmark. Der er således udført en række kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter i
fysioterapipraksis, hvilket har givet værdifuld viden. Projekternes resultater har dog været
svære at overføre til praksis, og én af de primære barrierer for dette ser ud til at være
mangelfuld forankring og forståelse af de nye initiativer.
Dette har været udgangspunktet for at prøve at tænke kvalitetsudviklingsprojekter på en
anden måde, så projekter i højere grad forankres og giver mening for de enkelte klinikker.
Dette gøres via udviklingsklinikker, der er almindelige fysioterapiklinikker, der geares til at
tænke kvalitetsudvikling som en kontinuerlig proces, og hvor det er klinikkerne, der skal tage
ejerskab over projektet og gøre det til deres eget.
I projektperioden er der arbejdet med to overordnede delprojekter; hvordan der kan arbejdes
med at højne kvaliteten af patientjournalen samt anvendelsen af patientrapporterede
oplysninger (PRO) i fysioterapipraksis. Disse projekter har givet anledning til en grundig
analyse af barrierer og facilitatorer ved kvalitetsudviklingsarbejdet på udviklingsklinikkerne.
Formål
Formålet med projektet var tredelt, herunder;
1) at højne kvaliteten af journalerne på udviklingsklinikkerne og undersøge
fysioterapeuternes oplevelse af at arbejde med journalskrivning (delprojekt 1)
2) at undersøge om og hvordan arbejdet med patientrapporterede oplysninger kan være
meningsfuldt for fysioterapeuterne på udviklingsklinikkerne (delprojekt 2)
3) at samle erfaringer fra delprojekterne for at identificere barrierer og facilitatorer for
kvalitetsudvikling på fysioterapiklinikker for dermed at kunne opstille anbefalinger for
det videre arbejde med udviklingsklinikker i fysioterapipraksis
Metode
Projektet var et pilotprojekt med et case-baseret design, hvor de to udviklingsklinikker var
cases til at beskrive og forstå hvordan konkrete kvalitetsudviklingstiltag kan foretages på
fysioterapiklinikker. Projektet var et multimetode projekt, hvor kvantitative og kvalitative
metoder blev brugt til at indsamle og dokumentere viden løbende igennem projektet.
Af hensyn til de deltagende klinikker (klinik X og Y) er analyser og fortolkninger præsenteret
overordnet og ikke som klinikspecifikke data.
Metode delprojekt 1:
Journalprojektet blev gennemført i perioden december 2019 til december 2021.
Projektet startende med en første fase indeholdende en journalaudit og et
fokusgruppeinterview med præsentation og workshop på klinikkerne. I anden fase fulgte en
proces, hvor klinikkerne havde forskellige strategier for at arbejde med patientjournalen. I
tredje fase blev delprojektet evalueret med et opfølgende fokusgruppeinterview og
journalaudit.
4
Ved hver journalaudit blev journalerne vurderet på 10 punkter og målopfyldelse (ja/nej) blev
opgjort og samlet procentsats for klinikken udregnet.
I alt fire fokusgruppeinterview blev optaget, sammenfattet og analyseret med indholdsanalyse.
Metode delprojekt 2:
PRO-projektet blev gennemført i perioden september 2020 til januar 2022. Projektet indeholdt
dels udvikling, afprøvning og implementering af et PRO skema, og på baggrund af data her fra
en analyse af hvor meningsfuldt anvendelsen af PRO var for fysioterapeuterne. Meningsfuldt
defineredes som en kombination af forstå og se potentialet i PRO skemaet, og ydermere
hvordan denne forståelse bliver omsat til konkret praksis.
Implementeringen af skemaet blev analyseret med en kombination af spørgeskemadata og
fælles refleksioner med udviklingsklinikkerne og analyseret med et mixed method convergent
design, hvor kvantitative og kvalitative resultater præsenteres særskilt og efterfølgende
integreres, for at belyse meningsfuldheden af PRO.
Metode erfaringsafsnit
Vi udførte en samlet indholdsanalyse af referater fra projektgruppemøder og møder på
udviklingsklinikkerne, transskriberinger fra interviews, samt feltnoter og erfaringer fra vores
besøg på klinikkerne. Erfaringsopsamlingen og analysen præsenteres som centrale temaer, der
er uddybet med forklaringer og eksempler.
Resultater
Delprojekt 1:
Delprojekt 1 om journalføring viste, at det var muligt at højne kvaliteten af journalerne over
en periode målt ved journalaudits (baseline mål på hhv. 38% og 36% og ved opfølgning hhv.
87% og 77%). Brugen af skabeloner og standardfraseringer var med til at højne standarden.
Af fokusgruppeinterviewsene fremgik det at fysioterapeuterne oplever at en bedre journal
giver mere sikkerhed for ens egen praksis og gør samarbejdet på tværs på klinikken nemmere.
Samtidig er det svært at finde tid til at skrive journaler i en travl hverdag.
Delprojekt 2:
Fysioterapeuterne kan se potentialet og værdien af spørgeskemaet og de oplysninger, de kan
få fra det. Dermed er skemaet umiddelbart meningsfuldt for dem, fordi skemaet forventes og
opleves som at indeholde brugbar information, som kan bidrage positivt i fysioterapeuternes
nuværende praksis. På trods af det, så har de svært ved at oversætte den indstilling til en
meningsfuld ny praksis, hvilket primært bunder i manglende brug af skemaet (pga. få nyhenviste patienter, manglende udsending eller udfyldelse). Dette er en faktor for manglende
meningsfuldhed, fordi den nye praksis ikke bliver den normale praksis.
Erfaringer og diskussion
Erfaringerne fra projektet viste at der er en lang række facilitatorer og barrierer for
kvalitetsudvikling. Således er tovholderfunktionen en afgørende og uundværlig indre drivkraft
på klinikken. Samtidig er kvalitetsudvikling en mulighed for at bryde med fysioterapeuters
vanlige individuelle tilgang og samarbejde om et fælles mål, hvilket har været en stærkt
medvirkende faktor for at projekterne er lykkedes. En helt central facilitator har også været
oplevelsen af, at de igangsatte projekter er meningsfulde og relevante for den enkelte. Det
understreger, at kvalitetsudviklingstiltag er nødt til at udspringe af et behov for forandring, og
skal samtidig opleves som en forbedring af fysioterapeuternes nuværende praksis.
5
Barriererne for kvalitetsudvikling omhandler i høj grad manglende ressourcer og prioriteringer.
Ressourcerne kan handle om tid og overskud som er altafgørende for, om en adfærdsændring
kan ske. Derfor er ledelsens prioriteringer i forhold til kvalitetsudvikling også afgørende for, om
det lykkes. Hvis der prioriteres fælles klinik tid, ressourcepersoner og bakkes op om tiltagene,
så har de større mulighed for at lykkes.
Konklusion
Pilotprojektet med udviklingsklinikkerne har givet unik viden om de processer og
adfærdsændringer der kræves, når der arbejdes med konkrete kvalitetsudviklingsprojekter.
Resultaterne viser, at kvalitetsudviklingstiltag kan gennemføres med succes, men for at
ændringer af praksis bliver holdbare og bæredygtige, så er tiltagene nødt til at være
meningsfulde og udspringe af et reelt behov hos fysioterapeuterne. Desuden skal der være et
ønske om forandring hos fysioterapeuterne samtidig med at der skal være mulighed for
individuelle tilpasninger.
En fortsættelse af arbejdet med udviklingsklinikkerne kan medføre særdeles brugbar viden
som med fordel kan inddrages når der tages beslutninger om kvalitetsudviklingstiltag fra
centralt hold. Dermed kan udviklingsklinikkerne på sigt blive en vigtig praksisnær brik der kan
linke centrale beslutninger om nationale kvalitetsudviklingstiltag med den generelle
fysioterapipraksis.
Anbefalinger
Projektgruppen har følgende anbefalinger for det fremtidige arbejde med udviklingsklinikker;
1. En permanent ordning med udviklingsklinikker bør etableres, da de kan bidrage med
brugbar praksisnær viden om gennemførbarhed, barrierer og øvrige udfordringer når
der opstilles centrale og/eller regionale kvalitetsudviklingstiltag.
2. Udviklingsklinikker bør ikke etableres på projektbasis, men derimod optimalt set
forankres fra centralt hold (eksempelvis under overenskomsten), og kan med fordel
suppleres med regionale udviklingsklinikker, der kan være med til at belyse
regionsspecifikke tiltag eller samarbejde på tværs af sektorer.
3. Fysioterapiklinikkers størrelse, samarbejdskultur, organisering og ledelse kan være
afgørende faktorer for muligheden for at gennemføre kvalitetsudviklingstiltag – derfor
bør udviklingsklinikkerne repræsentere forskellighed i disse faktorer.
4. Der bør etableres samarbejdsaftaler med udviklingsklinikkerne, så det er klart fastlagt
hvilke forventninger og krav der er til klinikkerne.
5. Der skal altid være mulighed for individuelle tilpasninger af projekterne – både på
individuel og klinik niveau. Dette sikrer forankring og meningsfuldhed for den enkelte
klinik, hvilket i sidste ende giver brugbare resultater.
6. Der bør være en organisering omkring udviklingsklinikkerne som sikrer fremdrift og
evaluering af igangsatte projekter. Dette inkluderer tovholdere på udviklingsklinikkerne,
6
en ekstern projektleder, samt en udviklingsklinik-projektgruppe som kan sparre med
projektleder og bidrage under møder på klinikkerne.
7. Der bør arbejdes på at udviklingsklinikkerne kan bruge hinanden til at danne netværk,
erfaringsudveksle og diskutere undervejs i projekterne.
8. Der bør arbejdes aktivt med hvordan resultaterne fra udviklingsklinikkerne skal
formidles og eventuelt implementeres – eventuelt skal et krav om formidling være en
del af "pakken" når man er udviklingsklinik.
Original languageDanish
Number of pages34
Publication statusPublished - 2022

Keywords

  • physiotherapy

Cite this