Poetik og lingvistik: Om forholdet mellem kognitiv lingvistik og fænomenologisk litteraturteori

I bogens første del, “Fænomenologisk sprog- og litteraturteori”, fremstilles Roman Ingardens fænomenologiske teori om det litterære værks opbygning med basis i Edmund Husserls teori om tegn- og betydningsdannelse for at vise at det litterære værks intentionalitet er funderet i en førsproglig semantik. Ingardens prææstetiske undersøgelser af litteraturens konstitution fremstilles som en kognitiv tekstlingvistik der gør rede for teksters almene repræsentationsfunktion. Det litterære værk bestemmes generelt som en skematisk konstruktion der implicerer førsproglig viden, mens læseakten omvendt forstås som en konkretion der er styret af værkets implikationsstrukturer. I første omgang fremhæves det at Ingarden fordobler repræsentationsfunktionen idet han både operer med et repræsenteret lag (genstandslaget) og et perspektivisk præsenterende lag (aspektlaget). I forlængelse heraf kritiseres han især for kun i et begrænset omfang at kunne gøre rede for aspektlaget og for den æstetiske dimension der blot beskrives med en vag metafor som en polyfon harmoni mellem værkets lag. Kritikken konkretiseres med en analyse af den passage i Thomas Manns roman
Der Zauberberg (1924) som Ingarden selv har peget på som særligt vellykket. Med den litterære analyse bliver det særligt tydeligt at problemet er at Ingarden ikke tager højde for den grammatiske semantiks konstitutive betydning for aspektlaget.

I bogens anden del, “Kognitiv sprog- og litteraturvidenskab”, fremstilles nyere kognitiv sprogteori og udviklingspsykologi med henblik på at ud- og underbygge Ingardens teori. Fremstillingen er bygget op om Leonard Talmys skel mellem en leksikalsk og grammatisk semantik på det sproglige
niveau der modsvares af et beslægtet skel på det kognitive niveau mellem sansekonkret perception og semiabstrakt konception. Disse skel relateres til Husserls fænomenologiske analyse af forholdet mellem nominal og kategorial anskuelse og Jean M. Mandlers empiriske undersøgelser af forholdet mellem perceptuel og konceptuel kategorisering. På den baggrund tolkes Talmys fordobling af semantikken som nært forbundet med Ingardens fordobling af repræsentationsfunktionen. Først analyseres den grammatiske semantiks betydning for det implicit perspektiverende lag af skematiserede
aspekter, som er subjektrelaterede. Dernæst analyseres den leksikalske semantiks betydning for det eksplicit projicerede genstandslag, som læseren tilskriver en vis autonomi. I forbindelse med den leksikalske semantik inddrages en række beslægtede kognitive teorier om encyklopædisk viden for at profilere to kognitive funktioner som kendetegner aktualiseringen af den leksikalske semantik: en metonymisk og en metaforisk der styrer henholdsvis læserens implikation og integration af de begrebslige skemaer som strukturerer den encyklopædiske viden.

I bogens tredje del, “Fra poetik til praksis”, kombineres de kognitive og fænomenologiske teorier i et bud på en fortolkningsstrategi. En klassisk problematik i den forbindelse er at sprog- og litteraturvidenskab
interesserer sig for henholdsvis sprogets almene grammatik og særegne stil. Derfor spiller Husserls analyse af fremmederfaringen og Ingardens begreb om litteraturens præsentationsfunktion en særlig rolle som basis for en positiv bestemmelse af stilens kognitive funktion der står i kontrast til den traditionelle bestemmelse af stilen som afvigelse. Hensigten er at vise at den individuerende
stil har betydning for den sproglige styring af læserens opmærksomhed. I forlængelse heraf sammenfattes de teoretiske beskrivelser af det litterære værks prototypiske opbygning i et pragmatisk skel mellem den skematiske underbestemthed der gør at læseren må konkretisere værket, og den overbestemthed der omfatter alle de kognitive strukturer og funktioner i værket som er med til at styre såvel læserens aktualisering af værket som den videre fortolkning. På den baggrund foreslås en opdeling af fortolkningsprocessen i fire faser med henblik på at analysere overbestemtheden nede fra og op, dvs. med afsæt i den konkretiserende læseakt.