Abstract
Denne undersøgelse sigter mod at belyse professionelles faglige risikovurderinger og udvikle undervisningsmateriale, der kan kvalificere vurderingerne. Undersøgelsen omhandler således, hvilke opfattelser, vurderinger og holdninger professionelle har til de vanskeligheder og belastninger som opleves af de børn, unge og forældre, som de møder i deres daglige praksis.
Risikovurderinger er blevet et integreret led i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Det er imidlertid endnu ikke blevet undersøgt, hvordan professionelle vurderer risikoen for at pådrage sig problemer. Vi har hidtil vidst meget lidt om, hvor præcist de professionelle vurderer risikoen, i hvilket omfang de over- eller undervurderer risikoen, og hvad de forstår ved fx meget høj risiko eller meget lav risiko. Det har derfor været tiltrængt med en undersøgelse af disse forhold og en efterfølgende diskussion af, hvordan man som praktiker kan blive bedre til at kommunikere om risiko med både professionelle inden for ens egen faggruppe og med professionelle fra andre faggrupper, som man møder i det tværprofessionelle samarbejde. Vi er derfor meget glade for, at Socialstyrelsen har bevilget penge til dette projekt, hvor der har kunnet gennemføres både en omfattende undersøgelse, og kunnet formidles viden om risiko og risikovurderinger til deltagerne i undersøgelsen. Det har nemlig betydet, at der allerede i løbet af projektet har kunnet indsamles erfaringer om formidling af viden om risiko og risikovurderinger, og at der har kunnet igangsættes diskussioner om, hvordan man som professionel kan kvalificere sine risikovurderinger. Det har givet et meget godt grundlag for at udvikle et egentlig undervisningsmateriale om risiko og risikovurdering. Denne rapport udgør en central del af dette undervisningsmateriale.
Vi vil gerne takke Socialstyrelsen for den bevilling, der har gjort undersøgelse, formidling af resultater og udvikling af undervisningsmateriale mulig. Vi vil dernæst takke alle de professionelle, der har deltaget i hovedundersøgelsen og pilotundersøgelsen. De har været åbne for at besvare en lang række spørgsmål, som i nogle tilfælde må have forekommet næsten umulige at svare på. Deltagerne har imidlertid været åbne for nysgerrigt at undersøge og diskutere det aspekt af fagligheden, som vedrører, hvordan man opfatter og vurderer risiko. De har haft forståelse for, at besvarelserne af spørgeskemaerne samlet har kunnet give et billede af, hvordan professionelle vurderer forskellige risiko- og beskyttelsesfaktorers virkning, og de har været parate til at diskutere de faglige grunde, som kan ligge bag forskellige risikovurderinger. De har med andre ord ladet sig kikke i kortene, og de har ladet deres kolleger kikke dem i kortene. Begge dele kræver mod og faglig nysgerrighed, og det har deltagerne heldigvis udvist, hvilket vi har nydt godt af. Det betyder, at vi allerede i projektet har kunnet få et indtryk af de diskussioner, som kan igangsættes på baggrund af undersøgelsens resultater. Vi vil endelig takke de fire deltagende kommuner (de tre undersøgelseskommuner og en pilot-undersøgelseskommune), som har sat de fornødne ressourcer af til projektet og ikke mindst de ledere og de kontaktpersoner, som har skabt rammerne om de to temadage i hver kommune. De har skabt tryghed og gode rammer ift. at gennemføre det forholdsvis pressede program.
Risikovurderinger er blevet et integreret led i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Det er imidlertid endnu ikke blevet undersøgt, hvordan professionelle vurderer risikoen for at pådrage sig problemer. Vi har hidtil vidst meget lidt om, hvor præcist de professionelle vurderer risikoen, i hvilket omfang de over- eller undervurderer risikoen, og hvad de forstår ved fx meget høj risiko eller meget lav risiko. Det har derfor været tiltrængt med en undersøgelse af disse forhold og en efterfølgende diskussion af, hvordan man som praktiker kan blive bedre til at kommunikere om risiko med både professionelle inden for ens egen faggruppe og med professionelle fra andre faggrupper, som man møder i det tværprofessionelle samarbejde. Vi er derfor meget glade for, at Socialstyrelsen har bevilget penge til dette projekt, hvor der har kunnet gennemføres både en omfattende undersøgelse, og kunnet formidles viden om risiko og risikovurderinger til deltagerne i undersøgelsen. Det har nemlig betydet, at der allerede i løbet af projektet har kunnet indsamles erfaringer om formidling af viden om risiko og risikovurderinger, og at der har kunnet igangsættes diskussioner om, hvordan man som professionel kan kvalificere sine risikovurderinger. Det har givet et meget godt grundlag for at udvikle et egentlig undervisningsmateriale om risiko og risikovurdering. Denne rapport udgør en central del af dette undervisningsmateriale.
Vi vil gerne takke Socialstyrelsen for den bevilling, der har gjort undersøgelse, formidling af resultater og udvikling af undervisningsmateriale mulig. Vi vil dernæst takke alle de professionelle, der har deltaget i hovedundersøgelsen og pilotundersøgelsen. De har været åbne for at besvare en lang række spørgsmål, som i nogle tilfælde må have forekommet næsten umulige at svare på. Deltagerne har imidlertid været åbne for nysgerrigt at undersøge og diskutere det aspekt af fagligheden, som vedrører, hvordan man opfatter og vurderer risiko. De har haft forståelse for, at besvarelserne af spørgeskemaerne samlet har kunnet give et billede af, hvordan professionelle vurderer forskellige risiko- og beskyttelsesfaktorers virkning, og de har været parate til at diskutere de faglige grunde, som kan ligge bag forskellige risikovurderinger. De har med andre ord ladet sig kikke i kortene, og de har ladet deres kolleger kikke dem i kortene. Begge dele kræver mod og faglig nysgerrighed, og det har deltagerne heldigvis udvist, hvilket vi har nydt godt af. Det betyder, at vi allerede i projektet har kunnet få et indtryk af de diskussioner, som kan igangsættes på baggrund af undersøgelsens resultater. Vi vil endelig takke de fire deltagende kommuner (de tre undersøgelseskommuner og en pilot-undersøgelseskommune), som har sat de fornødne ressourcer af til projektet og ikke mindst de ledere og de kontaktpersoner, som har skabt rammerne om de to temadage i hver kommune. De har skabt tryghed og gode rammer ift. at gennemføre det forholdsvis pressede program.
Original language | Danish |
---|
Place of Publication | Odense M |
---|---|
Publisher | UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole |
Number of pages | 29 |
ISBN (Electronic) | 978-87-93067-33-2 |
Publication status | Published - 2019 |
Keywords
- socially endangered children