Profiterer andetsprogslæsere så meget som førstesprogslæsere af eksplicit undervisning i inferensdragning i fagtekslæsning? - et lodtrækningsforsøg i 4. klasser

Der var allerede evidens for, at førstesprogslæsere bliver dygtigere til at drage vidensinferenser i fagtekstlæsning efter undervisning i det (Elbro og Buch-Iversen 2013). Men vil andetsprogslæsere også profitere af eksplicit undervisning i inferensdragning? Vil dette gælde for både tekstinferenser og vidensinferenser (Cain og Oakhill 1999)? Og vil udbyttet være påvirket af færdigheder i ordkendskab og/eller læseforståelsesmonitorering? Disse var centrale spørgsmål, der skulle besvares af et lodtrækningsforsøg på 4. klassetrin.
Undersøgelsesdesignets afhængige variabler var inferensfærdigheder og generel læseforståelse. De uafhængige variabler var forsøgsbetingelse (intervention/kontrol), sprogbetingelse (førstesprogslæsning/andetsprogslæsning) og tidspunkt (før/efter interventionen). Kontrolvariablerne var ordkendskab og læseforståelsesmonitorering. 18 flersprogede 4. klasser deltog i undersøgelsen, og den lodtrækningsbaserede placering i forsøgsbetingelse tog udgangspunkt i skolen som enhed og blev i øvrigt matchet på antallet af andetsprogslæsere. Det høje antal elevdeltagere gav en god statistisk styrke. Eksempelvis var sandsynligheden for at identificere en middelstor effekt 99 procent med 0,05-signifikansniveauet, såfremt en sådan effekt ville opstå. Tilsvarende var sandsynligheden 70 procent i tilfældet med en moderat effekt.
Interventionen i forsøgsgruppeklasserne bestod af 12 lektioner i at drage tekst- og vidensbaserede inferenser i fagtekster gennemført indenfor 5 uger. Forsøgsgruppelærerne underviste eleverne i metakognitive forståelser af at drage inferenser i læsning, herunder på basis af tekstbånd og aktivering af emnerelevant viden, lærerne modellerede inferensdragning, eleverne skulle vise, hvilke inferenser de drog i svar på tekstforståelsesspørgsmål, og eleverne skulle selv formulere inferenskrævende spørgsmål til tekster. Teksterne var uddrag fra læremidler til fag på det tilsvarende klassetrin, fx historie og natur/teknologi. I perioden for forsøgsundervisningen fulgte kontrolgruppelærerne deres årsplaner. Imidlertid blev det aftalt, at de ikke eksplicit kunne undervise i inferensdragning. Forskningsdesignets forskel mellem forsøgsbetingelserne bestod således alene i, at kun forsøgsgruppen blev undervist eksplicit i inferensdragning.
Dataanalyserne blev primært gennemført i 2 X 2 ANOVA svarende til designet. Analyserne viste en effekt på såvel inferensfærdigheder (d = 0,4) og generel læseforståelse (d = 0,5); og der var ingen forskel mellem førstesprogslæsere og andetsprogslæsere i udbytte på nogen af de to udbyttemål. Der var ingen forskelle mellem forsøgsgruppe og kontrolgruppe i styrke i ordkendskab eller læseforståelsesmonitorering. Begge disse kontrolvariabler bidrog ifølge regressionsanalyser til fremgang i inferensfærdigheder, men ikke i generel læseforståelse. Indenfor forsøgsgruppen viste førstesprogslæserne bedre færdigheder i ordkendskab og forståelsesmonitorering. Når denne forskel ikke påvirkede ligheden i fremgang i inferensfærdigheder, skyldtes det, at andetsprogslæsernes fremgang ikke var helt så afhængig af færdigheder i ordkendskab og forståelsesmonitorering som det var tilfældet for førstesprogslæserne.
Effekterne af forsøgsundervisningen viste, at faglærere kan forvente udbytte hos såvel førstesprogselever som andetsprogselever af eksplicit undervisning i at drage inferenser i fagtekstlæsning.

Nøgleord: Inferensdragning, effektundersøgelse, førstesprogslæsere, andetsprogslæsere, fagtekster.