Refleksionsteori for ledelse: Et funktionelt bidrag til ledelses iagttagelse af sig selv

Denne artikel tager afsæt i iagttagelser af, at ledere ofte oplever udfordringer med at lede en organisatorisk intention til gennemslag i den organisatoriske praksis, og af, at der i sammenhængen ofte er tavse forbindelser mellem en praktiseret ledelse og dens handlingsgrundlag og, tilsvarende, uklare forbindelser mellem ledelseshandlinger og deres organisatoriske effekt.

Artiklen argumenterer analytisk for, at ledelse må grunde sig på en ’refleksionsteori’, der konstrueres bevidst og aktivt ud fra teoriforestillinger, som giver forklaringskraft til forståelse af organisatorisk praksis og muligheder for at handle i denne praksis.

Gennem artiklen udfoldes refleksionsteori i en caseanalyse som et praksisbegreb og som en dynamisk mosaik, der kan trække på klassisk organisationsteoretiske elementer som fx ’sensemaking’, men også frugtbart på tilliggende teoribygninger. Det er således artiklens hovedpointe, at ledelse kan styrke sin handlekapacitet gennem en eksplicit refleksionsteori, og i artiklen operationaliseres dette konkret gennem trianglen ’hvorfor, hvad og hvordan’.

Artiklen kan give ledere anledning til at kvalificere egen refleksionsteori og tilskynder lederuddannelser til indholdsmæssigt at opprioritere de studerendes udvikling af eksplicit refleksionsteori.