Reflektorisk rådgivning og alternative fortællinger nu og i fremtidens landbrug

Dette er en fortælling – forhåbentlig en god fortælling – om, hvordan vi understøtter nye udviklingsveje for landbruget. Som mennesker er vi afhængige af fortællingen som form, og som Jerome Bruner påpeger, giver fortællingen os evnen til at tildele mening til vores handlinger og liv såvel som retning på vores beslutninger.

Meningen med denne afhandling er, at vi som uddannelsesinstitution skal skabe forudsætningerne for, hvordan vi i fremtidens landbrug skaber flere alternative fortællinger. Alternative fortællinger, der kan skabes, hvis vi uddanner vores rådgivere til at blive mere reflektoriske omkring deres rådgivning. Der er alternative fortællinger, vi kan lære af. Ni af disse fortællinger indgår i denne ph.d.-afhandling og er fortællinger om landmænd, der på et tidligt tidspunkt erkender, at de skal finde deres eget spor i dansk landbrug.
Sammenbrud i den store fortælling gør, at der opstår forskellige tendenser i 80’erne og 90’erne, som disse landmænd erfarer og reagerer på. Tendenser, hvor nogle forbrugere begynder at efterspørge fødevarer, der er produceret under et andet værdisæt end det værdisæt, der præger den store fortællings fødevareproduktion. Dette skaber rum for nye muligheder i form af nye landbrugsaktiviteter og nye markeder og giver plads til nye fortællinger, herunder ni meningsdannende troværdige fortællinger med et tydeligt værdisæt koblet op på handlinger og produktionslogik, og hvor det er tydeligt for forbrugerne, at disse landmænd er engagerede i at producere kvalitetsfødevarer.
Fortællinger, hvoraf vi lærer, at skal man fremadrettet i dansk landbrug være i stand til at skabe succesfulde fortællinger, kræver det, at man hele tiden er nysgerrig på, hvad der rører sig i markedet, og reflekterer over, hvilke betydninger det får for ens landbrugssystem, og at man hele tiden er engageret i at søge ny læring og omsætte den til ny praksis. Et engagement, der kommer af, at man har en landbrugsproduktion, der er koblet op på ens eget værdisæt.
For det er tidskrævende at engagere sig. Det fortæller landmændene os i de ni fortællinger. Noget, de til gengæld ikke har brugt tid på, er tid sammen med deres rådgivere. Disse landmænd har stort set ikke brugt de traditionelle rådgivere, som vi som uddannelsesinstitution uddanner. Rådgivere, vi har uddannet til den store fortælling.
Skal vi fremadrettet have del i alternative fortællinger i dansk landbrug, kræver det, at vi uddanner vores rådgivere til at være mere reflektoriske omkring deres eget værdisæt og deres forståelse af landbrugssystemet. Et værdisæt og en forståelse, der tager afsæt i den fælles landbokultur, som vi som uddannelsesinstitution altid har været en del af.

For således at skabe et reflektorisk grundlag, rådgiverne kan bruge i samarbejdet med landmanden, har vi, dvs. 18 studerende fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og undertegnede udarbejdet en kommunikationsmodel.
En model, der skal åbne op for både landmandens og rådgiverens forståelse af landbrugssystemet og åbne op for begges refleksion i forhold til det værdisæt, landbrugssystemet bliver betragtet med.

På baggrund af den læring, der kan uddrages af denne afhandling, bliver der nu udbudt et nyt valgfag på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Og med udgangspunkt i et konkret værktøj og et helt nyt fag er der åbnet op for, at vi som uddannelsesinstitution kan uddanne rådgivere, der kan hjælpe fremtidens landmænd med at finde deres eget spor og derved skabe meningsdannende troværdige fortællinger, hvori der er indlejret et tydeligt værdisæt knyttet op på handlinger og produktionslogik.