Reminiscens: Samvær og livskvalitet i demensomsorgen

Reminiscens er en socialfaglig tilgang, der anvendes til at styrke
erindringer, færdigheder og livskvalitet hos mennesker med
demens. Kapitlet beskriver, hvad der karakteriserer en omsorgspraksis
baseret på reminiscens set i forhold til hverdagsliv, samt hvordan
kultur og livshistorien spiller sammen med reminiscens. Kapitlet
tager udgangspunkt i praksis på plejecentre og ved museumsbesøg,
men reminiscens kan dog let anvendes i samvær med mennesker
med demens i andre sammenhænge. Plejecenterrammen er valgt,
fordi vi gerne vil understrege, at også mennesker, der er langt i
deres demensforløb, kan have glæde af reminiscens, og at det som
medarbejder er et værdifuldt redskab at kende til i en hverdag med
udfordringer ift. kommunikation. De kulturhistoriske frilandsmuseer
er oplagte samarbejdspartnere for plejepersonalet, da museerne
har hele miljøer med interiør og genstande fra 1950’erne, 60’erne og
70’erne, der, som vi vil beskrive, potentielt giver en totaloplevelse
med mange erindringsglimt. Oplevelserne på museet kan give plejepersonalet
vigtig viden om livshistorie og minder, oplysninger, der
kan være nyttige i det daglige arbejde på plejecentret. Ligeledes kan
museumsbesøget forhåbentlig inspirere plejepersonalet til forskellige
aktiviteter, der kan gennemføres på plejecenteret.