Sammen om omsorg og sygdom. Ældre ægtepars hverdagsliv hvor begge er syge

I denne artikel undersøger vi, hvordan hverdagslivet med omsorg og sygdom udfolder sig blandt ældre ægtepar, hvor begge er syge og hinandens pårørende. Ægteparrene modtager i forskelligt omfang kommunalt visiteret hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje. På baggrund heraf vil vi diskutere og udfordre den traditionelle dikotomiske forståelse af rollerne patient versus pårørende, der opstår i mødet med velfærdsstaten. Artiklen bygger på otte semistrukturerede dybdegående interviews med fem samboende ældre ægtepar. Med udgangspunkt i ægteparret Doris og Jens, og inddragelse af de fire øvrige ægtepars oplevelser og erfaringer, undersøges, hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Analysens tre tematikker: når omsorgsbalancen mellem ægtefællerne er skæv; i ’to-somhed’ om omsorg og sygdom; og sprækker af lys i et hverdagsliv med sygdom viser, at velfærdsstaten indgår som væsentlig betingelse og aktør for, hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Det er også tydeligt, at ægteparrene i mødet med velfærdsstatens sundhedsprofessionelle rammesættes i rollerne som henholdsvis patient og pårørende i en dikotomisk forståelse. Da begge ægtefæller er syge og hinandens pårørende, udfordres og opløses denne dikotomiske forståelse i artiklen, hvor det tydeliggøres, hvordan
omsorg flyder på forskellig vis mellem ægtefællerne. Det får betydning for ældre ægtepars møde med sundhedsvæsnet og for de forventninger, der er til personen, der kategoriseres som den pårørende.