Samskabelse i daginstitutioner

Research output: ThesisPhDResearchpeer-review

9 Downloads (Pure)

Abstract

Afhandlingen er en hybrid mellem en monografi og en artikelbaseret afhandling. Den består af to hoveddele: Del 1, som udgør afhandlingens kappe, hvor de empiri-ske cases, afhandlingens teoretiske forståelse af samskabelse, generelle styringstendenser og daginstitutionsfeltets udvikling og styring præsenteres. Del 1 indeholder ligeledes afhandlingens metodologiske overvejelser og de konkrete metoder til at tilgå felten med. Ligeledes præsenteres afhandlingens videnskabsteoretiske afsæt i hermeneutisk fænomenologi, og metodisk inspiration fra aktionsforskning. I sammenhæng med dette beskrives designet af projektets udviklingsforløb, den didaktiske rammesætning og proces-forståelse. Del 1 afsluttes med gennemgang af afhandlingens hermeneutisk-fænomenologiskinspirerede analysestrategi og efterfølgende afhandlingens teoretiske analyseramme, som er baseret på teoretiske perspektiver på menings-skabelse. Herefter følger del 2, hvor afhandlingens analyser af de empiriske cases præsenteres. Efter fire analysekapitler, hvoraf to er artikler produceret og udgivet som led i ph.d.-processen, afsluttes afhandlingen med konklusionen på forsknings-spørgsmålet. Konklusionen afrundes med afhandlingens kommentar til dansk forskning i samskabelse, i det foreslås en nuancering af det danske samskabelsesbegreb, og en udvidelse af de teoretiske perspektiver på mødet mellem borger og velfærdsarbejder, når de skaber velfærd sammen.

Afhandlingen er et eksempel på kvalitativ forskning, som eksplorativt generer viden om, hvordan samskabelse kan praktiseres. Dette med empiri fra både eksisterende samskabelsespraksis og i samskabelseseksperimenter. Med afsæt i levet praksis og praksisnære undersøgelser, er det således formålet med denne afhandling at skabe viden i et mikrosociologisk og humanvidenskabeligt perspektiv. Via en interventions-orienteret tilgang, der er inspireret af aktionsforskning, udforskes og afprøves samskabelse som samarbejdsformer. Afhandlingen bidrager med viden om, hvordan hhv. borgere og velfærdsarbejdere kan være deltagende i et intensiveret samarbejde om udvikling af såvel lokalsamfund som pædagogisk praksis.

Afhandlingen konkluderer, at der er ringe vilkår for at praktisere co-production i dag-institutioner og deres lokale kontekst. Mens der er langt bedre vilkår for at praktisere co-creation. Samskabelse som co-production, hvor roller og opgaver er til forhandling, kan dog opstå i sekvenser af samarbejdet mellem borgere og velfærdsarbejder. Særligt, hvis samarbejdet rammesættes og faciliteres, så den hegemoniske og asym-metriske relation sættes på pause for en tid. Empirien viser, at der sker et skifte i deltagelsesmulighederne, når deltagerne skal til at handle på idéerne i den hverdagslige praksis. Dette fordi de kontekstuelle betingelser, hvor der skal tages højde for en mangfoldighed af krav, værdier og normer for velfærdsmødet, er i spil. Deltagerne glider derfor nemt tilbage i velkendte og meningsfulde handlemønstre i en mere klassisk velfærdsproduktion, hvor alt netop ikke er til forhandling. Men tværtimod er opgave- og ansvarsfordelingen ganske definerede. Således er det et af afhandlingens fund, at samskabelse ofte opstår i sekvenser og udvalgte faser af et samarbejde mel-lem velfærdsarbejdere og borgere. Og at samskabelse som co-creation er en samarbejdsform, der er nemmere end co-production at praktiseres i de nuværende betingelser for daginstitutionernes virke.

Afhandlingens bidrager til forskning i samskabelse ved at gøre op med et bredt samskabelsesbegreb, som implicerer både co-creation og co-production. Svagheden i det brede samskabelsesbegreb er blandt andet, at det implicit refererer til både PA/NPM og NPG som bagvedliggende styreformer, med bestemte værdisæt og forskellige vægtlægninger i borgerens og velfærdsarbejdernes velfærdsmøde. Det er derfor vanskeligt at afkode, hvornår samskabelse vedrører et paradigmeskifte i styringen af vel-færd, og hvornår det blot er del af en ny diskurs for eksisterende praksis, dog uden væsentlige ændringer i det praktiserede velfærdsmøde. Især i Danmark, hvor der er lang tradition for borgerinddragelse og samarbejder med civilsamfundet, kan det væ-re vanskeligt at gennemskue, hvordan samskabelse skiller sig ud som noget nyt. Der-for plæderer afhandlingen for en eksplicit distinktion mellem co-creation og co-production - hvilket i dansk regi bliver til anvendelse af begreberne samskabelse og samproduktion i diskursen om fornyelse af velfærdsskabelsen i Danmark fremfor det brede samskabelsesbegreb. For med en sådan distinktion følger en synliggørelse af, hvordan afgørende perspektiver som ligeværd, deltagelsesmuligheder og formål influerer på, hvilke samarbejdsformer, der er mulige og ønskelige inden for en given styreform. Ligeledes bidrager distinktionen mellem samskabelse og samproduktion til at synliggøre, hvordan et samarbejde mellem borgere og velfærdsarbejdere har skiftende vilkår og deltagelsesmuligheder, afhængigt af, hvilke kontekstuelle betingelser og sammenhænge samarbejdet foregår i.
Original languageDanish
Awarding Institution
  • VIA University College
  • Roskilde University
Supervisors/Advisors
  • Hulgård, Lars, Supervisor, External person
  • Gleerup, Janne, Supervisor, External person
Award date1 Feb 2016
Place of PublicationRoskilde
Edition1.
Publisher
Print ISBNs9788773495674
Publication statusPublished - 2020

Keywords

  • learning, educational science and teaching

Cite this