Social ulighed på videregående uddannelser

Studerendes sociale baggrund har betydning for deres uddannelsesvalg- og fravalg. Således vælger færre unge fra ikke-uddannelsesvante hjem en universitetsuddannelse sammenlignet med unge fra akademikerhjem (Reimer & Thomsen, 2019), de har i højere grad brudte uddannelsesveje og har større sandsynlighed for ikke at gennemføre en universitetsuddannelse (Thomsen, 2022). Dette peger på, at de studerendes sociale og kulturelle kapitel har betydning for både trivsel og fastholdelse (Bourdieu & Passeron, 1990). Spørgsmålet er, om samme mønster går igen på professionsuddannelser, hvor studentermassen socioøkonomisk er mere heterogent sammensat. Dette paper spørger således, hvilken betydning har professionshøjskolestuderendes sociale baggrund for deres faglige og sociale trivsel, fastholdelse samt overgang til og gennemførelse af kandidatuddannelse på universitet.

Forskningsspørgsmålet besvares gennem et rapid review (Abrami et al., 2010) af forskningslitteraturen på området. Der foretages en søgning i en række nationale og internationale databaser, og de inkluderede studier læses og kodes herefter tematisk i NVivo. Der udvikles en kvalitativ syntese om betydningen af social baggrund på professionsuddannelser, hvor den sociale mangfoldighed alt andet lige er større end på universiteterne, men hvor der samtidig også er variation på tværs af uddannelserne (Thomsen et al., 2013).

De foreløbige resultater af litteraturstudiet tyder på, at det primære fokus for dansk forskningslitteratur har været på social mobilitet i uddannelsessystemet, herunder selektivitet i valg af uddannelse. Chanceuligheden på de mellemlange videregående uddannelser er således underbelyst i dansk kontekst.

Paperet lægger op til en diskussion af, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan imødekomme betydningen af social baggrund på de videregående uddannelser og skabe inkluderende studiemiljøer for studerende fra både uddannelsesvante og ikke-uddannelsesvante hjem.