Socialpædagogen i socialpsykiatrien: professionalisme og etik mellem subjekt- og objektpositioner

Artiklen tager udgangspunkt i de situationer hvor samspillet med borgeren giver socialpædagoger en oplevelse af afmagt. Hvordan kan vi arbejde med borgerens oplevelse som et fænomen, som et tegn på, at der i samspillet altid vil være noget, som vi aldrig kan få viden om? Hvordan arbejde ud fra en sikker ikke-viden som vidensform, i sammenhæng med andre vidensformer? Den sikre ikke-viden indtræder, når vi oplever fænomenet så stærkt eller overvældende, at det overskrider vores begrebsliggørelse. Oplevelsen er for mættet med indtryk, til at vi kan forstå den ved at italesætte og begrebsliggøre den. Sådanne fænomener kaldes for mættede fænomener, og det vil i artiklen blive undersøgt, hvordan vi kan forholde os til disse fænomener ift. borgerens oplevede subjekt- og objektpositioner. Bliver borgeren objektgjort af de socialpædagogiske interventioner? Kan vi arbejde mere etisk forsvarlige ved at være bevidste om mellemfeltet mellem subjekt- og objektpositioner?