Sproglig opmærksomhed og flersprogethedsdidaktik: det danske sprogcurriculum ved overgangen fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser

Artiklen undersøger, hvordan sproglig opmærksomhed og flersprogethedsdidaktikken indgår i det danske sprogcurriculum i grundskolens 9. klasse og ved overgangen til det tværsproglige forløb Almen Sprogforståelse (AP) på de gymnasiale uddannelser. Datagrundlaget er gældende curriculære dokumenter for grundskolens obligatoriske og fakultative sprogfag og AP-forløbet. Artiklens indholdsanalyse (Mayring, 2014) tager udgangspunkt i to modeller, der er udviklet i rammen af PE-LAL-projektet (Daryai-Hansen et al., 2022): (1) en operationalisering, der med afsæt i van Lier (1998, 2004) skelner mellem en praktisk (PSO), metasproglig (MSO) og kritisk (KSO) sproglig opmærksomhed, der kan rettes mod alle sproglige niveauer (Daryai-Hansen et al., 2019), herunder et transversalt sproglæringsniveau, og (2) en operationalisering af flersprogethedsdidaktikken, der fremhæver hjemmesprog ud over dansk, og er baseret på Candelier et al. (2010), der skelner mellem tre pluralistiske tilgange til sprog (den integrerede sprogdidaktik, interkomprehensionsdidaktikken samt den sproglige opmærksomheds- og anerkendelses-didaktik). Analysen peger på et potentiale i det danske sprogcurriculum, især i AP, dog med tydelige begrænsninger, især i grundskolens store sprogfag dansk og engelsk. Kort sagt manifesterer der sig i grundskolens sprogfag en nogenlunde ligevægt mellem PSO og MSO, mens MSO i 2020 stadig tydeligt prioriteres i AP. KSO er fraværende. I grundskolen ligger fokus på tekstniveauet, det sociolingvistisk/ pragmatiske niveau og sproglæringsniveauet, mens de fleste sproglige niveauer til en vis grad vægtes i AP-forløbet. Den integrerede sprogdidaktik inkluderes i grundskolen til dels og tydeligt i AP, mens de andre pluralistiske tilgange og elevernes hjemmesprog er mere eller mindre fraværende eller begrænses til en integration af de skandinaviske sprog (i dansk) samt latin/græsk (i AP).