Sprogspil om rettetheder og psykologisk ilt: i og omkring skolen og andre pædagogisk-psykologiske sammenhænge

Som titlen antyder, er artiklen ud i et atypisk ærinde, da jeg både ønsker at vise, hvordan selvpsykologi og selvpædagogisk tænkning beriger undervisningen på professionshøjskolernes grund- og efter/videreuddannelse, og at selvpsykologi og social konstruktionisme trods åbenbare uforeneligheder kan integreres. Det er muligt, hvis man, som her, lader sig inspirere af Marx (og ikke mindst Vygotskij), og dennes begreber om basis og overbygning, som her forenklet udtrykt vises ved selvpsykologiens delvise fokus på basis, og social konstruktionismens ensidige fokus på overbygning. Forfatteren bestræber sig på at integrere begge vinkler, til gavn for de respektive målgrupper, her eksemplificeret med et fokus på lærere og elever.
Artiklens pointe vedrørende selvpsykologi er samtidig, at psykologisk ilt er et genialt begreb, da det netop indeholder både krav og opfordringer fra basis til overbygning, og svar fra overbygning til basis. Samtidig er artiklen et udtryk for, at Netværk for Integrativ Selvpædagogik rummer plads til stemmer, der delvis balancerer på kanten af den ramme, som den integrative tænkning i den sammenhæng har tegnet.