Tavs viden og praktik: en diskussion af Polanyis teori om tavs viden i sygeplejeuddannelsen og i pædagoguddannelsen

I afhandlingen præsenterer jeg en oversigt over forskning i tavs viden med fokus på relevansen i forhold til forandringer i professionernes arbejde. Arbejdets erodering bliver en rød tråd. Hvor tavs viden historisk har været anvendt til at advare mod erodering af arbejdet ved indførsel af ny teknologi, anfører jeg at det aktuelle problem i dag nærmere er arbejdets erodering grundet mål- og detailstyring. Afhandlingens resultater kan opsamles i tre hovedområder:

Tavs viden – tavs praksis
Undersøgelsen af tavs viden er afhængig af arbejdets og vidensbasens karakter. Det arbejde jeg har undersøgt er omsorgsarbejde. Det betyder at en del af arbejdet traditionelt har været udført af kvinder, det har været ulønnet og det er foregået i hjemmet. Det er baggrunden for at omsorgsarbejde samfundsmæssigt har lav status og derfor – af hensyn til professionernes legitimeringskampe - ikke italesættes som del af den fælles faglige vidensbase. Denne problemstilling er særlig aktuel for pædagogerne, da de endnu ikke har manualiseret, akademiseret og arbejdsdelt arbejdet i så høj grad som sygeplejerskerne. Jeg har valgt at kalde de dele af pædagogens arbejde, som ikke opfattes som en legitim del af fagligheden, for tavs praksis. Det er ikke en viden som principielt er svær at eksplicitere, men det er en viden som har fået tildelt samfundsmæssig lav status. Begrebsliggørelsen hvor jeg skelner mellem tavs viden og tavs praksis er en måde at få hul på den strandede diskussion om tavs viden, som i dag kritiseres for at fungere som en sovepude i forhold til afklaring af især pædagogernes vidensbase. Ved at introducere begrebet tavs praksis vil det blive muligt at undersøge, hvad det er for dele af arbejdet der ikke anses for værd at italesætte som en fælles vidensbase og diskutere om den overhovedet skal synliggøres. I så fald må pædagogerne finde ud af om de vil kæmpe for at denne viden får status – eller om den skal synliggøres for på sigt at arbejdsdeles ud af det pædagogfaglige arbejde, som det har været tilfældet for sygeplejerskerne. Det er jo en diskussion som professionen kunne overveje om den vil tage – i givet fald vil en yderligere udfoldelse af den forskning jeg har påbegyndt være nyttig!

Dvæle – handle - reflektere
I afhandlingen illustrerer jeg hvordan de studerende lærer den tavse viden i praktikken med fokus på læringspotentialer i arbejdet som en form for mesterlære. En af de centrale processer begrebsliggøres ved Polanyis begreb: at dvæle. Den studerende tilegner sig viden ved at dvæle ved en mesters handlinger, og gradvist forstå meningen med handlingerne. Processen med at dvæle kan foregå uden sprog – men når der opstår brud i arbejdet, vil vejleder og den studerende ofte distancere sig fra handlingen så der skabes rum for refleksion, som således sker på baggrund de sansede erfaringer i arbejdet frem for uddannelsesdefinerede mål. Afhandlingen rummer analyser med eksempler fra begge professioner

Jeg har refereret til forskning indenfor sygepleje, hvor studerende har svært ved at finde på noget at skrive om, som passer til de teorier som de skal anvende i deres skriftlige opgaver i praktik, selv om de er fyldt op af udfordrende oplevelser i arbejdet, som de ikke får reflekteret over. I mit empiriske materiale analyserer jeg et eksempel med en studerende, som får hjælp til at reflektere over sin usikkerhed i forhold til arbejdet som sygeplejerske. Eksemplet viser hvor central sådanne refleksioner med udgangspunkt i de sansede oplevelser er. Det er karakteristisk at eksemplerne ikke knytter sig til de studerendes læringsmål! Eksemplerne viser refleksion over arbejdet med udgangspunkt i de sansede oplevelser. Der sker brud i arbejdet og vejleder etablerer mulighed for at skabe refleksionsrum i arbejdet. Det foregår i kaffepauser, i hjemmeplejens bil og i situationer hvor der er lidt ro på arbejdet. Jeg argumenterer for videre forskning og udvikling i forhold til praktikken mhp at understøtte sådanne læringsrum i praktikken og i arbejdet frem for ensidig fokus på kvalitetssikring ved en øget mængde skriftlige uddannelsesdefinerede opgaver ud fra bestemte teorier.

Destruktion af mening ved delmål
Det er en påstand i afhandlingen, at der er tendens til, at den store fokus på målbare delmål sker på bekostning af den meningshelhed, som disse delmål oprindeligt var med til at konstituere. Der er således risiko for, at de delmål som der måles på, har mistet deres relation til den helhed, som var formålet med at fokusere på delmålet. Dette resulterer i erodering af arbejdet. Jeg ser derfor de nuværende moderniseringstendenser som den største fare i forhold til erodering af viden i arbejdet, hvor det i højere grad var den nye teknologi, som blev opfattet som problematisk, da man forskede i tavs viden i 1980’erne. Når den studerende i hjemmeplejen for eksempel forsøger at organisere sin praktik ud fra detaljerede læringsmål, er der risiko for, at hun mister helhedsforståelsen for patienten. I det konkrete eksempel her i afhandlingen sørger vejleder hele tiden for at rekonstruere helheden med patienten i fokus. Det fremstår som essentielt, at der er fokus på denne rekonstruerende del af læringen. Dette vil være et vigtigt fremtidigt forskningsspørgsmål. Hvordan understøtter undervisere, studerende, vejledere og almindelige medarbejdere processer som kan bidrage til at rekonstruere meningshelheder – som de nuværende kvalitetssystemer pr. definition konstant vil destruere gennem fokus på målbare delelementer.