Temabaseret idrætsundervisning - lige til højrebenet eller sort snak?

Temabasereret undervisning som undervisningsform blev aktualiseret med indførslen af afgangsprøven i idræt i 2014. Temabaseret idrætsundervisning defineres som et forløb, der består af en kombination af flere færdigheds- og vidensområder fra forskellige kompetenceområder (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a). Begrundelsen for at inddrage temaer til afgangsprøven er todelt: For det første skal det sikre, at eleverne bliver udprøvet i idrætsfagets tre kompetenceområder, og for det andet skal det understøtte idrætslærernes arbejde med selvsamme kompetenceområder i den daglige idrætsundervisning (Knudsen &
Seelen, 2019). Den undervisningsform er som sådan ikke ny, da der kan drages paralleller mellem temaer og perspektiver i idrætsundervisningen. Rønholt og Peitersen (2008) præsenterer begrebet perspektiver i den forstand, at idræt enten kan perspektiveres, eller at man kan se og dyrke idræt ud fra forskellige perspektiver, som kan ’vende tingene på hovedet’. Perspektiverne eller det at skifte perspektiv kan bidrage til at forløse idrætsfagets dannelsespotentiale. Volshøj (2020) og Hansen (2022) argumenterer også for, at temabaseret idrætsundervisning kan bidrage til elevernes almene dannelse. Der hersker altså både uddannelses- og dannelsesmæssige argumenter for temabaseret idrætsundervisning. Det volder dog problemer for idrætslærerne at arbejde med faget på denne måde (Christensen et al., 2023). Jeg har derfor undersøgt, hvordan temabaseret idrætsundervisning (ikke) giver mening for idrætslærere, herunder de didaktiske udfordringer og potentialer forbundet med denne
undervisningsform. Jeg vil præsentere en analyse af forskellige styringsdokumenter (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a+b) samt resultater fra undersøgelser (Knudsen & Seelen, 2019; Seelen et al., 2019; Munk & Seelen, 2012) og forskningsprojekter (Larsson, 2009; Moen, 2011; Hansen, 2017). Jeg vil argumentere for, at idrætslæreren skal være kreativ for at lykkes med temabaseret idrætsundervisning, hvorfor jeg anvender Lene Tanggaards (2016) kreativitets begreb til at analysere (Braun & Clarke, 2016) tre kvalitative interviews (Brinkmann & Tanggaard, 2015) med idrætslærere, som har til formål at nuancere og konkretisere udfordringer og potentialer, som de oplever i deres praksis. Afslutningsvis vil jeg byde op til diskussion af hvordan vi kan understøtte lærere og studerendes arbejde med temaer.

Referencer
Braun, V., Clarke, V., & Weate, P. (2016). Using thematic analysis in sport and exercise research.
In B. Smith & A. C. Sparkes (Eds.), Routledge handbook of qualitative research in sport and
exercise. Routledge.
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder: en grundbog (2. udgave). Hans
Reitzel.
Børne- og Undervisningsministeriet (2019a). Idræt - Faghæfte 2019.
Børne- og Undervisningsministeriet (2019b). Vejledning til folkeskolens prøver i idræt.