Abstract
Opgaven starter med en indledning, hvori specialets emne bliver præsenteret i form af en skildring af konteksten for et videnskabeligt psykologisk genstandsområde. Herefter undersøges et historisk perspektiv med fokus på, hvorledes psykologien har udviklet begreber om dets genstandsområde i samklang med dets forsøg på at etablere en metodisk fremgangsmåde. Dette historiske perspektiv undersøges herefter nøjere med et kritisk blik på de tendenser, der her kommer til syne for psykologiens institutionalisering, erkendelseslære og ontologi.
Efter dette kapitel granskes disse tendenser nærmere ved den positivistiske videnskabslære og den naturalistiske metafysik, der ligger til grund for disse tendenser, ved en analyse af Husserl. Husserls fænomenologi udforskes herefter nærmere med henblik på den metodiske epoché som tilvejebringende for en eidetisk analyse af det, som kommer til syne for bevidstheden i dets egen-væren. Denne analyse følges op med perspektiverne for en transcendental erkendelse af objekt-polaritet igennem åben-intersubjektivitet. Dette fører videre til en skildring af mulighederne for en fænomenologisk psykologi som transcendental videnskab.
I tredje kapitel bliver dette perspektiv taget kritisk op med udgangspunkt i den sprog-pragmatiske udfordring til en fænomenologisk skildring af subjektivitet of inter-subjektivitet. Denne udfordring bliver herefter imødekommet i form af en skildring af Dan Zahavis forståelse af Husserl. Herefter søges en opformulering af denne sprog-pragmatiske udfordring ved hjælpe af Kripke-Wittgenstein paradokset og den skeptiske løsning herpå. Kapitlet slutter herefter af med en overvejelse om fordelene ved en diskursiv tilgang til psykologi.
I sidste kapitel udforskes et perspektiv om komplementaritet mellem den fænomenologiske og diskursive tilgang til psykologi ved at vise deres anvendelse som gensidigt tilvejebringende i forhold til et helhedsbillede af ekspressive handlinger, som disse bliver gengivet med udgangspunkt i Grices tanker om ikke-naturlig mening. Endelig konkluderes der hvorledes hypotesen om en komplementaritet mellem disse to tilgange er nødvendig for etableringen af et psykologisk genstandsområde, som undersøger ekspressive handlinger i helheden af deres tilblivelse gennem en stadig større forståelse for betydningen af deres udtryk i tilblivelsen af en persons selvforståelse og forståelse af andre.
Efter dette kapitel granskes disse tendenser nærmere ved den positivistiske videnskabslære og den naturalistiske metafysik, der ligger til grund for disse tendenser, ved en analyse af Husserl. Husserls fænomenologi udforskes herefter nærmere med henblik på den metodiske epoché som tilvejebringende for en eidetisk analyse af det, som kommer til syne for bevidstheden i dets egen-væren. Denne analyse følges op med perspektiverne for en transcendental erkendelse af objekt-polaritet igennem åben-intersubjektivitet. Dette fører videre til en skildring af mulighederne for en fænomenologisk psykologi som transcendental videnskab.
I tredje kapitel bliver dette perspektiv taget kritisk op med udgangspunkt i den sprog-pragmatiske udfordring til en fænomenologisk skildring af subjektivitet of inter-subjektivitet. Denne udfordring bliver herefter imødekommet i form af en skildring af Dan Zahavis forståelse af Husserl. Herefter søges en opformulering af denne sprog-pragmatiske udfordring ved hjælpe af Kripke-Wittgenstein paradokset og den skeptiske løsning herpå. Kapitlet slutter herefter af med en overvejelse om fordelene ved en diskursiv tilgang til psykologi.
I sidste kapitel udforskes et perspektiv om komplementaritet mellem den fænomenologiske og diskursive tilgang til psykologi ved at vise deres anvendelse som gensidigt tilvejebringende i forhold til et helhedsbillede af ekspressive handlinger, som disse bliver gengivet med udgangspunkt i Grices tanker om ikke-naturlig mening. Endelig konkluderes der hvorledes hypotesen om en komplementaritet mellem disse to tilgange er nødvendig for etableringen af et psykologisk genstandsområde, som undersøger ekspressive handlinger i helheden af deres tilblivelse gennem en stadig større forståelse for betydningen af deres udtryk i tilblivelsen af en persons selvforståelse og forståelse af andre.
| Translated title of the contribution | Det transcendentale og sproglige selv: etableringen af et egentligt psykologisk genstandsområde |
|---|---|
| Original language | English |
| Qualification | None |
| Publication status | Published - 2011 |
| Externally published | Yes |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver