Abstract
I artiklen beskriver vi fund fra et forskningsprojekt, der fulgte deltagere på diplom-modulet Leg, Kreativitet og Læring, mens de øvede sig i at omsætte teori om legefacilitering til praksis. Projektet undersøgte tesen om, at det er muligt og givtigt at pege på et spektrum af forskellige positioner, voksne kan tage i leg, som skaber muligheder og veje ind i leg, også for børn. Datamaterialet bestod af feltobservationer og interviews med 26 pædagoger, samt en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 165 diplom-deltagere. Pædagogerne udtrykte fra start, at selv om de mestrede flere positioner i leg, var det stadig udfordrende at deltage aktivt i leg med børn. Deres legepraksis var først et individuelt anliggende i institutionerne, men blev siden mere fælles; det hjalp pædagogerne til at bruge tid i roller, de fandt svære. Fundene viste også, at spektrum-optikken i sig selv kun siger lidt om det dynamiske samspil, der udfoldes undervejs i legen. Ved nærlæsning af feltnoterne opstod to overordnede metaforer med pædagoger som mere flygtige »sommerfugle« i forskellige legescenarier og som »legemagneter« for fælles, længere scenarier. Artiklen understreger, at et rigt legefagligt sprog støtter pædagogers handlemuligheder og intentionalitet i leg, og at det kræver rum og opbakning at blive fortrolige med sproget – teoretisk og i praksis.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | BUKS - Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur |
| Volume | 40 |
| Issue number | 68 |
| ISSN | 0907-6581 |
| Publication status | Published - 2024 |
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver