Tryllepinde i skolen: Om begær og forviklede materialiteter i danskfaget

Artiklen udfordrer med posthumane perspektiver den designorienterede
tilgang til læremiddeldidaktikken. Som alternativ undersøges, hvordan ikke-familiære materialiteter kan åbne for det uforudsigelige og ikke-planlagte i danskfagets rum. Læremidler er blevet et dominerende perspektiv på uddannelse og undervisning, hvilket forstærker ideen om, at mennesket kan kontrollere og designe med ‘ting i verden’, og i forlængelse af dette, at undervisning kan styres, målrettes og designes. Med posthumane teorier om begær og assemblager forstyrrer artiklen ideerne om didaktisk intentionalitet og det kontrollerede
skolerum. Det sker gennem haptiske analyser af videoempiri fra
danskundervisningen i 1. og en 7. klasse. Her undersøges elevers sanselige
og uforudsigelige møder med pinde som ‘mærkelige’ materialiteter.
Analyserne viser, hvordan disse ‘tryllepinde’ producerer begær, der forstyrrer skolerum, og gør dem mere intense, uforudsigelige og levende. Artiklens hovedpointer er, at skizofrent begær kan frigøre læringsrum og skabe elevagens, at intentionalitet emergerer relationelt, og at der er behov for det uforudsigelige i skolen.