Tværæstetisk læsning: Når udtryksformer, sanseappeller og stemninger ”mumler” i 8. klasseelevers læsning af en tegneserie

Selvom tegneserier og anden grafisk litteratur fylder stadig mere i børn og unges læsning (Hansen et al., 2022; Kulturstyrelsen, 2024), er området underbelyst i fagdidaktisk forskning, og kvalitative empiriske studier er fraværende i en dansk kontekst. Derfor undersøger artiklen, hvordan elever i 8. klasse læser en tegneserie i danskundervisningen. Den data, der analyseres, er 20 elevers læselogge, som de har udarbejdet under et litteraturdidaktisk forløb med tegneserien Drengene fra Sankt Petri (Barfoed et. al., 2023). Analysen foretages ud fra en overvejende intermedial og fænomenologisk inspireret tilgang, der er optaget af tværæstetisk og materiel betydningsdannelse og -skabelse (Bruhn & Schirrmacher, 2022; Elleström, 2012, 2014; Gumbrecht, 2011, 2017; Henkel, 2023; Mitchell, 1994, 2015). Den viser, at elevernes læsning er karakteriseret ved tre overordnede temaer: De er optagede af den materielle betydningsdannelse i forhold til bogen som medie og tegneserie og den stemningsbaserede betydningsdannelse, hvor de ”læser” farver, bevægelser, lyde og følelser. Derudover skaber de betydning imellem skrift og billede på nuancerede måder. På den baggrund tilbyder artiklen begrebet tværæstetisk læsning som en måde at begribe læsning af billedbåret litteratur på og anbefaler, at tegneserier i højere grad indgår som eksplicit indhold i danskundervisningen.