Uddannelse til entreprenørskab i sociale uddannelser: Når uddannelse skabes, som skabt til at være medskaber af nye velfærdsløsninger

Titel: Når uddannelse skabes, som skabt til at være medskaber af nye velfærdsløsninger.
Problemformulering: På hvilken måde kan vi inddrage forskellige aktørers kritikker af nye velfærdsløsninger, så de kan lægges til grund for et koncept om en ny uddannelse til SE?
Denne afhandling er udarbejdet med henblik på at undersøge vores ideer om en ny uddannelse til socialt entreprenørskab (SE). Vi ønsker at skabe et kritisk informeret grundlag for etablering af en eftervidereuddannelse rettet mod implementering af SE. I afhandlingen fremstiller vi et bud på form og indhold i en sådan uddannelse. Vores ambition at være innovative inden for vores eget uddannelsesfelt både, hvad angår måden at foretage en grundlagsanalyse i forbindelse med etableringen af en uddannelse og hvad angår uddannelsens mål og formål. Vi vil lade os kritisk informere af betydningsfulde aktører med tilknytning til uddannelse og SE, derfor undersøger vi, hvordan mulige aftagere, deltagere, beslutningstagere forholder sig til en ny uddannelse til SE og nye velfærdsløsninger i forbindelse med SE.
Når vi skaber et koncept for ny uddannelsen sker det med afsæt i en lang rækker forudsætningerne for at skabe en uddannelse, som vi ikke har skabt. Vi er opmærksomme på, at uddannelser skabes i et dialektisk samspil med allerede eksisterende krav og forventninger til etablering af en ny uddannelse, dét, vi gør ved at forholde os til, hvordan en uddannelse kan være medskaber af et felt.
Inden for vores uddannelsesfelt godkendes en ny uddannelse, ved at undersøge om, der er et marked for en ny uddannelse og om den ny uddannelse er ny i forhold til andre allerede eksisterende uddannelser. Disse dominerende logikker fortolker vi, som en flerstemmighed af en markeds-, konkurrence- og service-logik. Behovet for en ny uddannelse skal allerede være til stede før en uddannelse kan bevilliges, fordi markedslogikken kræver allerede eksisterende aftagere, konkurrencelogikken at allerede eksisterende uddannelser er målestokken, servicelogikken at behovet for uddannelsen allerede er opstået. Vi prøver at finde veje til at retfærdiggøre en uddannelse, som er aktiv medskaber af et fremvoksende felt for SE, således også behovet for en ny uddannelse. Vi vil gerne udfordre, at uddannelsesinstitutioner, som vores eget UCC, kun fungerer som en institution, der producerer uddannelse. Uddannelsesinstitutioner kan blive mere samfundsmæssigt aktive ved også at fungere, som medskabere de af sociale indsatser og velfærdsløsninger de uddanner til. Det er ikke en uddannelse i SE men uddannelse til SE.
Vores metodiske tilgang bygger på en trin-for-trin-model: Som vi bygger op ud fra en social analytisk tilgang der foreskriver at samtidsdiagnoser kan stilles ved at koncipere, hvilke forhold de forskellige aktører inddrager, når de forholder sig til uddannelse og SE. Vi konciperer disse forhold som kritikker af allerede eksisterende velfærdsløsninger. Dernæst konceptualiserer vi vores fund, fra konciperingen, ind i et pragmatisk sociologisk perspektiv i og med denne artikulation er vi blevet en erfaringen og erkendelse rigere. Vi gennemfører en lang række interview hvor vi uddrager de kritiske distancer interviewpersonerne inddrager. Vi konceptualiserer i anden orden vores uddrag, som fund af kritikker. Det gør vi ved med anvendelse af Boltanski’s pragmatiske sociologi. Den pragmatiske sociologi er kritikens sociologi, hvor kritikkens infrastruktur undersøges, gennem empiriske studier og diskursanalyser. Kritikken konstateres, som en altid medvirkende del af menneskelig samhandling. Kritikken gives en ontologisk status, i form af menneskers moralske dømmekraft og en egentlig kritisk kompetence. Den pragmatiske sociologis egen metode er for omfattende i forhold til vores afhandling. Det ville have begrænset antallet af interview og kritiske stemmer. Vi bruger derfor social analytikken som kan anvendes til bestemme en samtidig tilstand. Den pragmatiske sociologi anvendes til at analysere uddragene fra vores interview.
Vi selv er aktører inden for uddannelsesfeltet i UCC, samtidig med at vi forholder os kritisk til UCC’s uddannelsesudbud og den herskende logik for etablering af ny uddannelse. Vi mener, at der mangler en uddannelse til SE og vi forholder os kritisk til, på hvilke præmisser en sådan uddannelse kan og skal legitimeres. Boltanski har kategoriseret forskellige legitimeringsprincipper i en pluralitet af retfærdiggørelsesregimer og vi vil undersøge hvilke kategorier og kritiske kriterier, der kan lægges til grund for et koncept om ny uddannelse til SE.
I en separat del i afhandlingen præsenterer et koncept om en uddannelse til SE. Uddannelsen skal fungerer gennem fortløbende eksplorativ netværksdannelse deltagere og uddannelsesinstitutioner imellem. Vi tænker SE både bredt og hybridt – både som socialøkonomiske virksomheder, Corporate Social Responsibility, samskabelse mellem kommuner og SE, frivillige foreninger, kooperativer, alle former for socialt entreprenørskab og intraprenørskab i organisationer, sektorer, såvel som enkeltmands initiativer.
Uddannelsen skal række ud over uddannelsesopgaven at uddanne nogen til noget og skal være engageret i projekter uden for uddannelsen, i udvikling af nye velfærdsløsninger, sociale indsatser og -virksomheder. Et arbejde på tværs af forskellige sektorer med det fælles bedste og bæredygtighed som formål. Målet er at uddannelsen facilitere selvstændige innovative initiativer i deres gensidige samskabelse.
Konceptet for uddannelsen innoveres med foreløbig fem dimensioner, som skal understøtte et kreativt miljø, som i sig selv må være innovativt og bæredygtigt. De fem foreslåede dimensioner er 1) Social entreprenørskab - projektorienteret 2) SE - Social inklusion i arbejde og uddannelse - værdiorienteret 3) SE – Medborgerskab og værdighed - samfundsorienteret 4) SE – økonomistyring, solidaritets- og deleøkonomi - markedsorienteret 5) SE – kommunikation, organisation og ledelse – organisationsorienteret. Uddannelsesformen vil være projekt- og produktorienteret. Fremlæggelser og eksamination vil foregå med gensidig sparring fra holddeltagere. Formålet er en uddannelse som medskaber af et værdighedssamfund.