Udsat eller sat ud?

Ude af sammenhæng - om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner. red af Anne Marie Willumsen

Kært barn har mange navne – og det gælder også børn i udsatte positioner: bimmerbørn, gråzonebørn, sårbare børn, udsatte børn er blot enkelte eksempler. De mange betegnelser illustrerer, hvor vanskeligt det er at definere denne børnegruppe klart – i teorien, i forskningen og i praksis.

Også i denne antologi benyttes forskellige betegnelser for denne børnegruppe. Men bidragenes fælles antagelse er, at det ikke mindst er sammenhængene omkring disse børn og barnets position i disse sammenhænge, vi, som professionelle, bør rette opmærksomheden imod. Hvor barnet befinder sig i en udsat position, skal fokus være på sammenhængene omkring barnet i en målrettet social og pædagogisk indsats.

Kap 2: Udsat eller sat ud

Hvordan bliver børn defineret som værende udsatte? Hvilken betydning har pædagogen i denne definering? Pædagogers tidlige indsats, identificering og inkludering af børn i problemer kan have afgørende betydning for børns fremtid. Pædagogens normalitetsforståelse er central for,hvordan pædagogen møder børnene. Herunder er uddannelsens teoretiske grundlag central,
da denne er udgangspunkt for, hvordan pædagoger efterfølgende kan handle i sin pædagogiske praksis. Begrebet udsatte børn kan være misvisende – for hvem har sat disse børn ud?
Hvad er en normaludvikling, og hvem definerer den?
Artiklens fokus er, hvordan pædagogens normalitetsforståelse kan være med til at sætte børn ud, og hvilken betydning uddannelse kan have for pædagogers identificering. Hvordan kan pædagogerne omsætte teori til praksis, og hvilken evne kan pædagogerne have til at analysere og forstå teorien for derefter at forandre og forbedre deres pædagogiske praksis?
Det primære mål med denne artikel er at forstyrre pædagogens tanke om normalitet og begrebsforståelsen af udsathed1 og de kategoriseringer, som disse kan medføre.