Ungdom, normalitet og tilhør i provinsen. Om metodiske greb der kan gribe unges perspektiver

Research output: Contribution to conference without a publisher/journalPaperResearch

Abstract

Ungdom, normalitet og tilhør i provinsen. Om metodiske greb der kan gribe unges perspektiver

Sidse Hølvig Mikkelsen, Peter Hornbæk Frostholm og David Thore GravesenIntroduktion

”Skal man opremse nogle fællestræk ved den fænomenologiske hverdagslivssociologi, så springer den deskriptive tilgang først og fremmest i øjnene. Kravet om beskrivelse og modstanden mod teoretisk spekulation er kendetegnende for alle fænomenologerne. Et andet vigtigt element ved den fænomenologiske sociologi er dens betoning af, at hverdagslivet skal tages alvorligt: Den ’naturligt indstillede’, praktisk orienterede commonsense-person og hendes erfarede livsverden er sociologiens primære genstand. Endelig har fænomenologien gennemgående insisteret på, at en undersøgelse af socialiteten og den sociale virkelighed nødvendigvis må inddrage subjektiviteten. Den menneskelige subjektivitet er ikke blot formet og determineret af sociale faktorer og kræfter; i interaktionen med andre er den også selv med til hele tiden at forme den sociale virkelighed” (Zahavi & Overgaard 2014, s. 198)

I dette work-in-progress paper vil vi med udgangspunkt i inspiration fra ovenstående citat og lignende kvalitativt orienterede metodologiske pointer (Featherstone, 1992; Hastrup, 2003, 2010; Brinkmann, 2012; Spradley, 1980) beskrive de metodiske valg vi har foretaget i forbindelse med vores aktuelle forskning om unges hverdagsliv og forståelser af normalitet i provinsen. Paperet tager udgangspunkt i forskningsprojektet, der bærer titlen Forestillinger om ungdom og normalitet i provinsen - Om konstruktioner af sted og aktivitet i spændingen imellem unges hverdagslivsperspektiver og strukturelle krav. I projektet undersøger vi, hvordan unge i 8. klasse i Horsens (en dansk provinsby med ca. 55.000 indbyggere) oplever, definerer og konstruerer ungdom, normalitet og tilhør i deres lokalmiljø (Rasmussen 2004). Hvilke rum og steder (Kirkeby, Gitz-Johansen & Kampmann 2005) anvender de unge i deres hverdagskulturelle praksis, og hvordan bruger unge fritidslivets forskellige arenaer til at afgrænse identitet, tilhørsforhold og fællesskab? I hvor høj grad anvender unge i provinsen ikke-pædagogiserede rum og steder, og hvilken rolle spiller sådanne ustrukturerede lokaliteter for de unges fællesskaber og tilhør (Gravesen 2015; Gravesen & Olesen 2015a; Gravesen & Olesen 2015b)? Hvordan skaber unge deres forestillinger om normalitet og afvigelse, hvornår og hvordan skelner de imellem ”os” og ”dem” og hvordan påvirkes disse forestillinger af implicitte og eksplicitte strukturelle krav fra (velfærds)staten og dens institutioner om deltagelse i strukturerede aktiviteter som fritidsklubber, fritidsarbejde, fritidsaktiviteter og på sigt ungdomsuddannelse, etc. (Frostholm & Gravesen 2016; Wulf-Andersen, et al. 2016)?

I forskningsprojektet operer vi med 4 faser i det metodologiske approach

1.forsker-initierede workshops i fire 8. klasser. Her arbejdes med hverdagslivskortlægninger på baggrund af forskellige materialer.

2.Fokusgruppeinterviews med alle unge i de fire 8. klasser

3.Foto-eliciterede interview, walk-and-talks. Ture rundt I nabolaget.

4.De unge tager billeder og optager film af deres steder og hverdagsliv. Samtlige disse fire faser iværksættes i et forsøg på at komme tæt på de unges perspektiver og hverdagslivserfaringer.

Original languageDanish
Publication date2017
Number of pages14
Publication statusPublished - 2017

Keywords

  • research designs, theory and method
  • children and youth

Cite this