Ungdomslitteratur former(er) sig

Igennem en 'mediesensitiv' analyse af romanen "Akavet" af Ronnie Andersen (2014) og perspektivering til andre aktuelle romaner for og med unge undersøger artiklen, hvordan ungdomslitteratur udvikler sig i dialog med digitale og mediebaserede impulser, og hvilke konsekvenser for udsigelserne om ungdomsliv og ungdomslitteraturens æstetik og mulige egenart, denne udvikling har. Artiklen baserer sig på en materialitetstilgang særligt inspireret af N. Katherine Hayles, som ikke tidligere har fået opmærksomhed i læsninger af ungdomslitteratur eller i diskussioner af ungdomslitteraturens mulige egenart. Den indeholder også en diskussion og nuancering af Hayles' triade mellem form, indhold og medie og tildeler artikulationen af læseren særlig plads, eftersom "Akavet" medfører en denaturalisering af læseprocessen. Dette udgangspunkt anvendes til at diskutere klassiske antagelser om, at ungdomslitteratur drejer sig om unges udviklingsproces fra barndom og til voksenhed og dermed skildrer en overgang præget af linearitet, modning og vækst. Artiklen konkluderer, at der er ungdomslitteratur, der realiseres på andre præmisser, og Akavet kan ses som eksponent for en bevægelse fra ungdomslitteratur som fortællinger om coming-of-age til being-in-age.