Vandpolo: før det bliver vandpolo

Artiklen sætter ud fra et underviserperspektiv fokus på en syntese af begrundelser for og måder at undervise i vandidræt, som umiddelbart kan ses som en forløber for det at spille vandpolo. Men praksiselementerne, som inddrages, kan også betragtes som et mål i sig selv i form af øvelser og lege med og uden bold med mere eller mindre iscenesatte praktiske og teoretiske læringsmål, som kan indgå i opvarmning, basisundervisning, sociale aktiviteter, underholdning eller som alternativ træning i en mere traditionel svømmetræningskontekst.
Dette suppleres af flere forskellige deltageres perspektiv ved hjælp af uddrag af studerendes oplevelsesbeskrivelser og refleksioner over, hvordan vandpoloundervisning kan give mening. I Focus Tidsskrift for Idræt nr. 3 sidste år skrev jeg en artikel om at komme i gang med vandpolo i vandidrætsundervisningen, hvor målgruppen oprindeligt var undervisere i folkeskolen, gymnasiet og foreningslivet, men jeg er siden blevet opmærksom på, at den måske snarere var relevant i
undervisningen på idrætsuddannelserne på universitetet eller som det næste skridt i undervisningen med den oprindelige målgruppe. Derfor er det hensigten med denne artikel at bidrage med en mere passende tilgang, som kombinerer tre perspektiver: beskrivelser af praktiske øvelser og lege og spil, som en form for basisundervisning i vand (som tilfældigvis også benytter bolde som rekvisit) og deltagernes oplevelser af aktiviteterne og dybdegående kontekstnære didaktiske refleksioner over sammenhængene mellem dem. Praksis er vigtig, især afprøvet og oplevet på egen krop som deltager. I denne artikel bliver to sideløbende former for praksis forsøgt illustreret: Den helt basale leg og spillet med bolden og måder at iscenesætte undervisningen omkring dette tema.