Vidensnotat: Fra teamsamarbejde til læringsfællesskab

Siden 1960’erne har der været fokus på alternativer til traditionelle efteruddannelsesaktiviteter i form af kurser. Alternativerne har i høj grad drejet sig om forskellige former for teamsamarbejde (Nielsen 2012). Albrechtsen (2013) beskriver en udvikling fra ideen om team teaching i 1960’erne over en opmærksomhed på aktionsforskning fra 1970’erne til begrebet om den
reflekterende praktiker i 1980’erne og professionelle læringsfællesskaber fra 1990’erne. Der ses en bevægelse fra en fokusering på arbejdsfællesskaber organiseret omkring fælles undervisning, klasserumsobservationer
og kollegial vejledning, hvor man lærer af hinanden, til en fokusering på fælles iværksættelse og afprøvning af tiltag, hvor man lærer sammen. De forskellige
tilgange varierer herudover med hensyn til karakteren af de udviklingsmuligheder, teamsamarbejdet giver for lærerne. Samtidig er der en variation med hensyn til den betydning for elevernes læring, som teamsamarbejdet tilskrives. De professionelle læringsfællesskaber – eller blot
læringsfællesskaber – hører til den gruppe, hvor man lærer sammen (Bonsen og Hübner 2012). Der er fokus på fælles læring og udvikling med udgangspunkt
i en undersøgende tilgang til egen praksis som grundlag for iværksættelse af forandringstiltag. Den beskrevne bevægelse mod læringsfællesskaber må ses som led i en større historisk bevægelse i uddannelsessystemet mod en mere
undersøgende tilgang til undervisning og uddannelse (Albrechtsen og Qvortrup 2017). I dette notat indleder vi med at introducere til tre former for samarbejdskultur, hvor de to, funktionalitetskultur og familiekultur, er nødvendige forudsætninger for at den tredje kulturform, som vi kalder udviklings- og læringskulturen, kan etablere sig. Herefter peger vi på, at karakteren af et læringsfællesskab, kan beskrives med fokus på enten dets strukturelle karakter eller dets kvaliteter, og vi giver et bud på begge dele. Med henvisning til Hargreaves og Fullan (2016), foreslår vi at forstå arbejdet i læringsfællesskaber som et forum, hvor lærere investerer og geninvesterer deres humane kapital, sociale kapital samt beslutningskapital og derigennem lærer
sammen. Med afsæt i en undersøgelsesbaseret tilgang til arbejdet i læringsfællesskaber, foreslår vi en model med fem faser, som arbejdet i et læringsfællesskab kan inddeles i. Vi sætter særligt fokus på læringsfællesskabets arbejde med mål og data.