Vores dreng er langsom

I artiklen undersøger vi, hvilke positioneringer og deltagelsesmuligheder behandlingsfællesskaber tilbyder børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre med henblik på at få begge parter til at indgå i skolens fællesskab. Analysen af datamaterialet peger på, at forældrene oplever at blive deltagere i et behandlingsfællesskab og tilskriver dette mening. Forældrene oplever forskellige positioneringsmuligheder, som afhænger af, hvorvidt deres barn kommer i bedre trivsel gennem behandlingsforløbet. Dermed kommer behandlingsfællesskaber til at fremstå tveæggede, fordi de for nogle børn og deres forældre tilbyder øget trivsel, nye kompetencer og positioneringsmuligheder, mens de for andre børn og forældre bidrager til en yderligere marginalisering.