Forslag til tværfaglig og tværprofessionel profil i idræt, sundhed og livskvalitet

Beskrivelse

Beskrivelse

Forslag til tværfaglig og tværprofessionel profil i idræt, sundhed og livskvalitet



Udarbejdet af:

Ida Rausch
Mathilde Sederberg
Mette Ladefoged Petersen
Søren Rasmussen
Therese Søgaard Mortensen
Uffe Thybo Jensen

Pædagoguddannelsen, Campus Nordsjælland





Profil i Idræt, sundhed og livskvalitet

Intro
I dette papir præsenteres et foreløbigt udkast til en profil i Idræt, sundhed og livskvalitet, som ønskes udbudt på pædagoguddannelsen i Campus Nordsjælland. Profilen baserer sig på en særlig toning indenfor pædagoguddannelsen og på at der udvikles tværprofessionelle aktiviteter/moduler i samarbejde med udvalgte sundhedsuddannelser i Campus Nordsjælland (i udgangspunktet Psykomotorikuddannelsen og/eller Fysioterapeutuddannelsen). I relation til profilen er det hensigten at der på sigt udvikles et tættere samarbejde med institutioner i Hillerød og omegn, således at profilen gennemføres i tæt relation til praksisfeltet.


Formål
Formålet med en profil i Idræt, sundhed og livskvalitet er at give studerende mulighed for at vælge at fordybe si g indenfor idræt, sundhed og livskvalitet indenfor pædagoguddannelsen. Igennem profilen tones dele af pædagoguddannelsen, hvorved den studerende sættes i stand til at arbejde med særlig kompetence i forhold til idræts og sundhedspædagogiske problemstillinger og opgaver i et tværprofessionelt perspektiv.

Igennem toningen vil den studerende erhverve sig omfattende faglige og didaktiske kompetencer til at tilrettelægge, udføre og evaluere idræts-, bevægelses- og sundhedsrelaterede aktiviteter og udviklingsforløb som igangsætter eller koordinator. Desuden udvikler den studerende kompetencer til at kunne strukturere og indgå i et bredt tværprofessionelt samarbejde omkring idræt, sundhed og livskvalitet. Den studerende vil efter endt uddannelse kunne varetage arbejdsfunktioner som Idræts-, bevægelses-, sundheds, eller trivsels- pædagog- eller konsulent.

Målgruppe
Profilen i idræt, sundhed og livskvalitet henvender sig til studerende, som har en særlig erfaring eller interesse indenfor området. Dette kan være fra egen aktive idrætsudøvelse eller erfaring som træner eller coach. Desuden kan der være tale om studerende med erfaringer som pædagogmedhjælper eller frivilligt arbejde, som har haft et særligt fokus på bevægelses- og sundhedsaktiviteter. Endeligt henvender linjen sig til studerende, som er særligt motiverede for at kvalificere sig indenfor idræt og sundhed.

Baggrund
Sundhedsarbejde er en integreret dimension i pædagogisk praksis, og pædagoger står dagligt overfor konkrete sundhedsmæssige problemstillinger. Den pædagogiske profession tilskrives samtidig en større betydning i forhold til at sikre trivsel og sundhed for brugerne. Fra politisk side er der både fokus på livsstil med afsæt i KRAM-faktorerne , men også bredere perspektiver omkring levevilkårs betydning, som fx ulighed i sundhed er på den politiske dagsorden. Selvsamme dagsord er blandt andet motiveret af voksende forekomst af livsstilssygdomme samt en stigning i antallet af overvægtige i befolkningen. I relation hertil vurderer WHO, at fedme er en hastigt voksende trussel mod folkesundheden, som er på vej til at udgøre en af de væsentligste udfordringer mod folkesundheden i verden (Statens Institut for Folkesundhed 2007). Samtidig er ulighed i sundhed også hastigt voksende, hvilket betyder at en gruppe af befolkningen marginaliseres med dertilhørende sundhedsmæssige og sociale udfordringer (Sundhedsstyrelsen 2006) Endvidere er trivsel blandt børn og unge også et område med voksende bevågenhed, idet undersøgelser viser at et betydeligt mindretal af en årgang viser tegn på psykisk mistrivsel, hvoraf en del er i risiko for at udvikle mentale sundhedsproblemer (Holstein m.fl 2011) Der ses her en sammenhæng mellem social ulighed i sundhed og trivsel samt mental sundhed (Holstein m.fl 2011, Jensen 2002, Wistoft 2012)
Parallelt med denne udvikling viser undersøgelser samtidigt at arbejde med idræt og sundhed har betydning for menneskers livskvalitet og glæde ved livet (Stelter 1999, Jensen 1999, Bruun Jensen 2002) Bevægelse og idræt kan her være et redskab til understøttelse af personlige og sociale processer, som fremmer den enkeltes trivsel og deltagelse i betydende fællesskaber; gennem idræt kan menneskelige behov for spænding, samvær, leg, meningsfuldhed og oplevelsen af at mestre blive tilgodeset. Ved at arbejde med kroppen og kropslige aktiviteter arbejdes i et bredere perspektiv også med følelsesmæssige og relationelle aspekter, hvorved menneskers selvværd, identitet og sociale relationer understøttes (Moser 2012).
Endvidere er det også dokumenteret at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring; Fysisk aktivitet forbedrer kognitionen, hvilket ses udtrykt ved en bedre forudsætninger for problemløsning, sproglige færdigheder, opmærksomhed etc. Endvidere fremmer fysisk aktivitet integreret i undervisning også læringen (Kulturministeriet 2011). Der er således en lang række sundhedsfremmende gevinster ved at arbejde med idræt og bevægelse i et bredt perspektiv, hvor bevægelsesglæde og leg står som centrale elementer.

Set i lyset af disse forhold er det vigtigt at der uddannes pædagoger, som er særligt kvalificerede til at sikre børn, unge og øvrige brugeres kropslige udfoldelse, sundhed og handlekompetence i et kompliceret og komplekst samfund. Både i samarbejde med andre pædagoger, men også i samarbejde på tværs af professioner.

Hvad lærer de studerende?
Studerende der gennemfører en pædagoguddannelse med profil i idræt, sundhed og livskvalitet vil erhverve sig omfattende viden og handlemuligheder indenfor sundhed i pædagogisk praksis med fokus på sundhedspædagogiske kerneområder; sundhed, viden, handlekompetence, ressourcer, mestring, deltagelse. Disse sundhedspædagogiske kerneområder tænkes i profilen sammen med idræt som pædagogisk redskab. Idræt anvendes som overbegreb for ’motion’, ’bevægelse’, ’fysisk aktivitet’ og ’kropslige læreprocesser’ etc., som har afsæt i en bred forståelse omhandlende de tre videnskabsteoretiske perspektiver – naturvidenskabeligt, antropologisk/fænomenologisk og sociokulturelt (Rønholt & Peitersen, 2008). Det brede idrætsbegreb rummer en mangfoldighed af fysiske aktiviteter, leg og bevægelse i kombination med følelser, glæde, eftertænksomhed, fantasi, oplevelser, færdigheder og kundskaber, hvilket er en oplagt interventionsmulighed i arbejdet med trivsel, livskvalitet og sundhed (Moser og Herskind 2004, Rønholt og Peitersen 2008). I relation til dette ses idræt også som et pædagogisk redskab til at styrke fællesskaber i pædagogisk inklusionsarbejde, der ligeledes er i fokus indenfor det pædagogiske felt. Idræt kan endvidere ses som et pædagogisk redskab til at øge trivslen for alle brugere, herunder socialt udsatte børn og unge (Ibsen, Støckel og Klinker 2010, Andersen og Helweg-Larsen 2008)
De studerende der følger profilen vil med afsæt i ovenstående udvikle egne kropslige færdigheder, handleerfaringer og kompetencer til at gennemføre idræts- og sundhedspædagogiske aktiviteter med et trivselsskabende fokus. De vil udvikle særlige kompetencer indenfor kropsbevidsthed og forståelse af egne og andres kropslige kompetencer, med henblik på at kunne igangsætte aktiviteter for deltagere med vidt forskellige forudsætninger. De vil møde den pædagogiske profession med en bred og kompleks sundheds- og idrætsforståelse, som sætter dem i stand til at udvikle sundhedsfremmende fællesskaber og -miljøer i det pædagogiske felt.
De studerende vil få omfattende viden om kroppen betydning i læreprocesser, samt den kropslige dimension i professionelt arbejde, og vil have et skærpet blik på kroppens betydning i lære- og dannelsesprocesser. I relation hertil vil glæden ved bevægelse, livskvalitet og mestring stå centralt i den studerendes faglighed, hvor der også er en bevidsthed om at viden er ikke nok; Viden skal oversættes til handling, mestring og forandring. Endvidere vil de studerende erhverve sig en meget bred erfaring med igangsættelse og udvikling af projekter, hvorfor innovation af pædagogisk praksis indenfor sundhed, trivsel og idræt vil være centrale kompetencer hos de studerende. Der er allerede lagt op til fokus på både sundhed og idræt i den nye uddannelse, men med denne profil ser vi en mulighed for at kunne gå mere i dybden hen over hele uddannelsen.

Profilen i pædagoguddannelsen
Indenfor pædagoguddannelsen i UCC forankres profilen i særligt grad på fællesdelen og i udvalgte elementer i specialiseringen. Indenfor profilen lægges vægt på at gennemføre aktiviteter udendørs i Hillerød og det øvrige Nordsjællands mange grønne skov og naturområder.

Indholdsmæssigt kunne følgende være områder, hvor de studerende indenfor profilen har et særligt fokus:

Fællesdelen – pædagogens grundfaglighed
Modul A – Omsorg, læring og udvikling:
Udover den obligatoriske sundhedsdimension i modulet udbydes fokuseres dele af undervisningen mod et sundheds- og livskvalitetsperspektiv. Undervisningen tones i særlig grad i forhold til kropsligt forankrede læreprocesser, motorik og sansemæssige oplevelser. Der sættes fokus på livsstil og levevilkårs betydning for udvikling og læreprocesser. Desuden arbejdes der med kropslig fysisk og psykisk balance, mentalt nærvær samt kropsbevidsthed.

Modul B – Udfoldelse, erkendelse og udtryk.
De studerende gennemfører aktiviteter indenfor aktivitetsområdet ’Idræt og bevægelser’, og har dette område som fordybelse. I forløbet arbejdes med leg, kropsbevidsthed/kropsbasis, sansemotorik, motorisk udvikling og idræt som pædagogisk redskab.

Modul C – Køn, seksualitet, familieformer etc
Der indlægges idræts- og bevægelsesundervisning som metoder til at etablere fællesskaber, sociale relationer og sociale positioner. Desuden indgår undervisning i levevilkårenes betydning for livsstil, trivsel og sundhed. Madens og madkulturens betydning og relation til levevilkårene belyses også.

1. praktik – her tænkes studiedagene samt praktikopgaven koblet til profilen

Modul D – Pædagogisk teori og praksis
Opfølgning på de forløb med fokus på idræt og bevægelse, der er gennemført i praktikken
Prøven i 1.kompetencemål afvikles med særligt fokus på sundhed, trivsel og idræt, som udgør rammerne for en eksemplarisk udfoldelse og besvarelse af kompetencemålet.

Modul E: profession, velfærd og værdier
I modulet undervises i idræts-, bevægelses- og sundhedspolitiske retningslinjer og anbefalinger. Desuden undervises i pædagogens rolle som sundhedsarbejder i velfærdsstatsligt regi.

Modul F: Pædagogen som myndighedsperson
Der indlægges supplerende undervisning indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, således at den studerende får en solid forståelse for de to typer af sundhedsarbejde og deres indbyrdes forhold. Desuden indgår undervisning om trivsel/mistrivsel og mental sundhed.

Specialiseringen
Profilen knyttes til alle tre specialiseringer, men kun på udvalgte dele af specialiseringen for at profilen bliver håndterbar i praksis.
Praktikkerne
I hver praktik skal den studerende arbejde med igangsættelse af idræts og sundhedsaktiviteter og understøttelse af bevægelses- og sundhedsfremmende miljøer i pædagogiske institutioner.
Valgmoduler
Valgmodulet Sundhedsfremme og bevægelse er obligatorisk for studerende indenfor profilen
Bachelorprojektet
Bachelorprojektet skrives indenfor profilens faglige område


Profilens tværprofessionelle dimension:
I profilen omkring Idræt, sundhed og livskvalitet knytter sig optimalt set flere tværprofessionelle forløb, hvor den studerende modtager undervisning sammen med studerende fra sundhedsuddannelserne i Campus Nordsjælland.
Der er en oplagt mulighed for at skabe synergi mellem både PMU, Fysioterapeut og evt. sygeplejerskeuddannelsen, da der ses flere oplagte berøringsflader mellem modulbeskrivelserne på disse uddannelser, som kan knytte an til en profil i idræt, sundhed og livskvalitet. Campus Nordsjælland har netop en klar sundhedsfaglig profil, hvor vi oplever, at den viden der kunne genereres på tværs ikke udnyttes i tilstrækkelig grad – synergipotentialet er ikke udnyttet endnu.
Vi ser sammenhænge med moduler på fysioterapeut- og psykomotorisk terapeutuddannelsen – velvidende at modulerne er forskudt og af forskellige længde. Men til trods for dette ser vi en mulighed i at studerende og underviserne kunne arbejde arbejde sammen på dele af modulerne. Som eksempel kunne nævnes fænomenet fysisk aktivitet: I forhold til fysisk kunne fysioterapeutuddannelsen blik på træningens fysiologiske effekter med fordel suppleres af psykomotorik-uddannelsens blik på netop de psykomotoriske aspekter, og med pædagoguddannelsens blik på sammenhængen mellem krop, leg og motivation. Desuden indeholder de tre professionsuddannelser også undervisning omkring sundhed som begreb og fænomen og sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv. I relation hertil er det relevant at udbrede kendskabet til de forskellige professioners forebyggende og sundhedsfremmende arbejde – både internt i professionen og i tværprofessionelt regi.
I forhold til konkrete moduler ser vi følgende samarbejdsmuligheder:


Psykomotorisk terapeut uddannelse
Modul 4: Krop, relation og kommunikation
Modul 5: Tværfagligt forløb
Modul 8: Psykomotorisk gruppeundervisning – bevægelse
Modul 9: Den professionelle rolle – undervisning af grupper (didaktik),
Modul 13: Valgmodul – evt dele af anatomiundervisning

Fysioterapeutuddannelsen
Modul 3: Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet
Modul 4: Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning
Modul 5: Tværfagligt forløb
Modul 10: Samfund, sundhed og forebyggelse
modul 13 – Valgmodul




Litteraturliste

Andersen, Susan og Helweg-Larsen, Karin (2008): ”Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Er socialt udsatte børn fysisk inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel?”, Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet.
Holstein, Bjørn (2011): ”Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige – bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed”, SST
Ibsen, Bjarne, Støckel, Jan og Klinker, Charlotte (2010): ”Børn og fysisk aktivitet på Vesterbro”, Syddansk Universitet
Jensen, Bente (1999): ”Kompetencebegrebet – anvendt i en analyse af børns trivsel i eliteidræt.”
PH.D. Afhandling. Danmarks lærerhøjskole
Jensen, Bjarne Bruun red. (2000): ”Handling, læring og forandring – beretninger fra Den Sundhedsfremmende, Danmarks lærehøjskole og Komiteen for Sundhedsoplysning, København 2000
Jensen, Bente (2002): ”Sundhed og sårbarhed”, Hans Reitzels Forlag.
Kulturministeriet (2011): ”Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference”, udgivet i november 2011 af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning
Moser, Thomas og Herskind, Mia (2004): ”I begyndelsen er bevægelsen – krop og bevægelse i dagtilbud”(www.laereplan.info).- kan kobles på dét om bevægelse i forhold tli psykisk og social læring (idrætsglæde)
Moser, Thomas (2012): ”Det kropslige barn – nogle tanker om kropslighed og dannelse. I: Jensen, Jens-Ole, ”Motorik og bevægelse i børns liv, VIA Systime
Rønholt, Helle & Peitersen, Birger (2008): ”Idrætsundervisning – en grundbog i idrætsdidaktik”. Museum Tusculanums Forlag.
Stelter, Reinhard (1999): Med kroppen i centrum – idrætspsykologi i teori og praksis, Dansk psykologisk Forlag.
Sundhedsstyrelsen (2006): Fysisk aktivitet og evidens – Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv
Statens Institut for Folkesundhed (2007): ” Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007
Set på http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_21_overv%C3%A6gt_og_fedme.pdf 20.juni 2012

Wistoft, Karen (2012): ”Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen”; Hans Reitzels Forlag.
Informationer
Flere informationer
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato02/06/1402/06/17

Organisationer

  1. Professionshøjskolen UCC