Hvordan kan en animationsæstetisk tilgang understøtte elevernes skabende arbejde med digitale redskaber og hvordan bidrager børnehaveklasselederens rammesætning til dette arbejde? I artiklen beskriver vi animationsæstetik som en æstetik, der undersøger, hvad der kendetegner den menneskelige tilstand ved at fokusere på bevægelse som fænomen og på hvordan man med materialer og teknologi kan illusioner om bevægelse. I analysen fokuserer vi på de læringsmæssige potentialer og udfordringer, der er ved en animationsæstetisk tilgang til skabende arbejde med digitale redskaber. Gennem analysen viser vi, at det afgørende i forhold til potentialer og udfordringer ved en animationsæstetisk tilgang er måden, børnehaveklasselederen rammesætter elevernes opmærksomhed på bevægelse - den animationsæstetiske opmærksomhedsdannelse. Børnehaveklasselederens rammesætning af den animationsæstetiske opmærksomhedsdannelse foregår inden for to diskurser, den animationsæstetiske og den regulative diskurs, og i mødet mellem disse. Rammesætningen inden for den animationsæstetiske diskurs kan skabe intens opmærksomhed på bevægelse som animationsæstetisk fænomen og bidrage til at elevernes egne kropslige bevægelser understøtter læringen, mens rammesætningen inden for den regulative diskurs kan bevirke, at eleverne mister opmærksomheden på bevægelse og at deres egne kropslige bevægelser ikke understøtter læringen. Hvorvidt rammesætningen fungerer på den ene eller den anden måde er bl.a. afhængigt af måden den kommunikeres på og om rammesætningen er kollektiv eller på gruppeniveau samtidig med at rammesætningen indgår i et komplekst dialektisk samspil med karakteren af det sociale miljø i børnehaveklassen.