Honneth - anerkendelse og tingsliggørelse - medaljen har både en for- og en bagside

  • Britta Nørgaard
Beskrivelse
Gennem de små 10 år, der nu er gået, siden Honneth-receptionen i Danmark for alvor tog fat med oversættelsen af en række essays under redaktion af Rasmus Willig med titlen ”Behovet for anerkendelse”, har rigtig mange taget begrebet anerkendelse til sig. Og det er naturligvis ikke alene i en tradition, som hidrører fra Axel Honneths socialfilosofiske teorier om anerkendelse, men både fra en filosofisk retning med agtelse og anerkendelse hos ældre filosoffer som hhv. Kant, Fichte og Hegel , fra en politisk side med f.eks. Charles Taylor og også fra en mere psykologisk retning repræsenteret af bl.a. den norske Anne-Lise Løvlie-Schibbye. Men også en helt anden tradition, som hidrører fra begrebet ”appreciative inquiery” har betydet, at begrebet anerkendelse i dag indgår i vort hverdagssprog og i f.eks. værdigrundlag og målformuleringer for utallige pædagogiske tilbud, ligesom det også hyppigt dukker op i management- og ledelsessammenhænge. Begrebet anerkendende bruges i så mange forbindelser, at det kan synes påkrævet at kigge anvendelsen lidt efter i sømmene på linje med andre meget anvendte begreber med rødder i filosofiske begreber. Som eksempler kan nævnes pligt og ansvar. Her vil begrebet anerkendelse i forskelle former være i fokus.
Hensigten med denne artikel er dog ikke en sammenligning mellem forskellige tilgange til begrebet anerkendelse, men mere en introduktion til det arbejde, som Honneth i de senere år har lagt i sine analyser af begrebet, og som jeg mener, kan bidrage til en mere nuanceret og bevidst anvendelse af anerkendelse. Jeg håber således at kunne bidrage til en diskussion af begrebet, ikke blot på det pædagogiske felt, men også i andre kontekster. Min tilgang og min fremstilling kan ses som dels hermeneutisk, dels fænomenologisk - på linje med Honneths egen tilgang. Sammen med litteraturanalyse trækker jeg bl.a. på et empirisk arbejde med voksne med intellektuelle funktionsnedsættelser. Denne baggrund udgør ikke blot en livsverdensforankring i fænomenologisk forstand; jeg forsøger på denne baggrund at anskueliggøre konkrete sagsforhold og skabe et bindeled mellem teori og praksis.
Informationer
Flere informationer

OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Socialpædagogik
Vol/bind16
Udgave nummer2
Sider (fra-til)89 - 102
Antal sider13
ISSN1398-3717
PublikationsartForskning
Peer reviewJa
Relaterede emner