Telemedicin og egenomsorgs-kompetence - - en postfænomenologisk analyse af den KOL-syge borgers og sygeplejerskens relation medieret via tele-medicinsk konsultation baseret på skærmopkald uden monitorering til støtte af egenomsorg

Beskrivelse
Baggrund
Dette er et studie af et spændende eksempel på telemedicinsk konsultation ba-seret på skærmopkald uden monitorering til støtte af den KOL-syge borgers egenomsorg. Med forskningsspørgsmålet: Hvordan kan telemedicinsk konsultation som samtale over skærm uden monitorering bidrage til at understøtte kompetence hos bor-geren med Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) til at varetage egenomsorg? lægges en kritisk vinkel til den nationale strategi for implementering af telemedicinsk konsultation, der indebærer monitorering med det formål, at borgeren får vi-den om sin sygdom og symptomer. Projektet er inspireret af egenomsorgs-kompetence i et sundhedsfremmeperspektiv og undersøger, hvordan der kan skabes muligheder for, at det enkelte menneske med KOL kan støttes i at tage vare på sin egenomsorg, når konsultationen ikke er centreret omkring selve sygdommen og måling af vitale værdier.

Videnskabsteoretisk ramme og teoretiske afsæt
Den videnskabsteoretiske ramme er indenfor Science and Technology Studies (STS), idet videnskab og teknologi forstås som en social aktivitet, som inde-bærer en overordnet måde at tilgå studiet af mennesker i forskellige former for praksis (Sismondo, 2008). Endvidere tages udgangspunkt i post-fænomenologi inspireret af den amerikanske teknologifilosof, Don Ihde (1999) med henblik på at udforske gensidigheden, der udspiller sig i den konkrete praksis i konsti-tueringen af menneske og teknologi og den mening, som mennesket tilskriver anvendelse af teknologi i varetagelsen af sin egenomsorg. Afhandlingens teo-retiske afsæt henter blandt andet inspiration i et kritisk transformativt empo-wermentsperspektiv (Andersen, 2013), der beror på, at både den kollektive og den individuelle handlekapacitet understøttes med et fokus, der ikke bare in-deholder adfærdsændring, men ligeledes omhandler ulighed i levevilkår for sundhed og ulighed i magtrelationer.

Metode
Afhandlingens formål positioneres og legitimeres på baggrund af en selektiv udvælgelse af eksisterende forskningslitteratur indenfor telemedicin og KOL. I undersøgelsen indgår feltobservationer, 64 planlagte individuelle og fælles skærmbaserede konsultationer i henholdsvis borgerens hjem og i call-centeret, seks introduktionsbesøg, to opsætninger og tre tryghedshjemmebesøg. Feltob-servationerne er suppleret med feltnoter fra blandt andet møder, fra konferen-cer, mailkorrespondance, uformelle samtaler og feedback-møder. Endvidere foretages interviews med syv borgere og tre konsultationssygeplejersker samt en rundbordssamtale mellem KOL-specialistsygeplejerske, konsultationssyge-plejerske og mig selv. Derudover er der indsamlet diverse nationale og kom-munale dokumenter, undervisningsmateriale, undervisnings- og handleplaner samt andet relevant materiale.

Analyse
Empirien analyseres og fortolkes tematisk og undersøgelsen består af tre ana-lysedele. Den første analyse har fokus på, hvordan telemedicinsk konsultation baseret på skærmopkald uden monitorering indgår i det konkrete samspil mel-lem borgeren med KOL og sygeplejersken. Her analyseres på både borgerens og sygeplejerskens forventninger til telemedicin og ligeledes på, hvordan bor-geren og sygeplejersken indgår i relation med telemedicin. I den anden analyse er fokus på det, der udspiller sig konkret i den telemedicinske konsultation ba-seret på skærmopkald uden monitorering, som kan støtte borgerens kompe-tence til egenomsorg. Fokus i den tredje analyse er de rammebetingelser og strukturer, som den telemedicinske konsultation baseret på skærmopkald uden monitorering udspiller sig i, som kan støtte den KOL-syge borgers kompeten-ce til egenomsorg.

Konklusion
Afhandlingens case viser i sin kompleksitet de potentialer, som telemedicin baseret på skærmopkald uden monitorering rummer til støtte af den KOL-syge borgers egenomsorg. Når monitorering er udeladt i den særlige kontekst, som afhandlingen undersøger, så træder sygdom og symptomer i baggrunden og fokus er på hverdagens udfordringer ift. varetagelse af egenomsorg. Oudshoorn (2009) påpeger den fysiske nærheds betydning for facilitering af en åben kommunikation, men casen viser imidlertid, at skærmen medierer en åben kommunikation i en sådan grad, at borgeren drøfter både tabubelagte og svære emner med sygeplejersken, og selve KOL-sygdommen kan ofte være helt udeladt i samtalen. Ofte har sygeplejerske og borger aldrig mødt hinanden fysisk, men skærmen medierer imidlertid et indgående kendskab til borgeren. Casen modsiger således også Pols (2011), der med magnifikationsbegrebet på-peger, at fremmede, der møder hinanden over skærm, vil fremstå endnu mere fremmede overfor hinanden. Afhandlingens case viser, at sygeplejerskens kompetence til at etablere en relation til borgeren medieret over en skærm er selve fundamentet i den telemedicinske konsultation baseret på skærm uden monitorering, og ligeledes at sygeplejerskens faglighed og professionelle rolle får nye udtryksformer, når borgerens hverdagsforståelse inddrages (Holen et al., 2018). Skærmen medierer på en særlig måde sygeplejerskens etablering af professionelle ’venskaber’ og åbner op for et mulighedsrum for omsorgsarbejde, idet skærmen uden monitorering gør det muligt for borgeren at blive en atten-tive agent. Casen udspiller sig i sundhedsfremmende rammebetingelser, der har været præget af demokratiske former i bestræbelserne på at styrke den KOL-syge borgers subjektive kapacitet til egenomsorg. Casen fremstår således som en vellykket sundhedsfremmende indsats, der er udviklet i et stort virtuelt fjern-miljø til støtte af den KOL-syge borgers egenomsorg.

Informationer
Flere informationer

OriginalsprogDansk
Bevilgende institution
  • Københavns Universitet
  • Roskilde Universitet
Bevillingsdato1 nov. 2019
UdgivelsesstedRoskilde Universitet
Udgave1
Udgiver
ISBN'er, trykt978-87-7349-022-8
PublikationsartForskning
Peer reviewJa
38 Downloads
Relaterede emner

    Forskningsområder

  • sundhedsteknologi - telemedicin, KOL, patient-sygeplejerske relation, egenomsorg