ForsideStudenterprojekter"Barbieboys og turtletøser" - pædagogisk arbejde med børn...

English

"Barbieboys og turtletøser" - pædagogisk arbejde med børns kønssocialisering og kønsidentitet i børnehave

Studenterprojekt: Bachelorprojekt

Pædagoguddannelsen, Jydsk
  • Pernille Borup Vognsen
  • Dina Nedergaard Elkabier

Denne opgave tager udgangspunkt i pædagogens arbejde med køn, kønssocialisering og kønsidentitet i børnehaven. Indledningsvis tages der fat i begrebet socialisering. Her bruges Bent Madsens teori til at belyse socialiseringens nødvendighed for at individet kan indgå i det samfund det lever i. I kraft af samfundets udvikling er socialiseringen i dag dobbelt og varetages dermed af flere forskellige instanser. Derfor anvendes Jan Kampmann til at belyse denne dobbeltsocialisering, som endvidere understøttes af Lars Denciks dobbeltsocialiseringssommerfugl, der illustrerer interaktionsprocesserne i dobbeltsocialiseringen. En del af socialiseringen er ydermere individets individueringsproces. Her bruges Bent Madsen til at forklare identitetsdannelse, herunder tre former for identitet ud fra en interaktionistisk forståelse. Ud fra Axel Honneths teori beskrives tre forskellige anerkendelsessfærer som individet skal gennemleve for at blive fuldt individueret. Under socialisering og identitetsdannelse ligger også kønssocialisering og kønsidentitet, derfor bruges Ann-Elisabeth Knudsen til at argumentere for vigtigheden af at have fokus på køn i børnehaven. Køn undersøges ud fra to perspektiver - et biologisk perspektiv og et sociokulturelt perspektiv. Ved det biologiske perspektiv anvendes Ann-Elisabeth Knudsen og Gideon Zlotnik i forhold til at belyse de hjernemæssige forskelle på drenge og piger samt hvad disse forskelle har af betydning for de to køns udvikling og læring. Ved det sociokulturelle perspektiv redegøres der for forskellige faktorer der har indvirkning på dannelse af køn. Harriet Bjerrum Nielsen anvendes til at redegøre for kønssocialisering. Hun anvendes ydermere sammen med Gideon Zlotnik til at redegøre for kønsrolleforventninger. Følgende vil Julie Bjerrum Fischer bruges til at behandle spørgsmålet om børnehaven som kontekst for skabelsen af køn. Bjerrum Fischer bruges yderligere sammen med Nina Rossholt, Zlotnik til at klarlægge hvordan fortællinger spiller en rolle i forhold til dannelsen af køn. Igen anvendes Zlotnik sammen med Kenneth Aggerholm til at forklare kønsrollers betydning i børns leg. Zlotnik, Aggerholm og Bjerrum Fischer benyttes afslutningsvis i dette afsnit til at redegøre for betydningen af pædagogens køn. Yderligere diskuteres de to perspektiver på køn i forhold til hinanden. Der kommes med bud på hvordan pædagogen kan arbejde med køn i børnehaven. Her anvendes Knudsen og Camilla Bolvig Svendsen til at opstille en diskussion omkring kønsopdeling af børn. Derudover redegøres der ud fra Fie Ingemann og Vanja Braathen for Queerpædagogik som metode til at arbejde med køn. Endeligt analyseres hvordan pædagogen bedst muligt kan arbejde med køn i børnehaven.




VejledereKarsten Tuft
OrganisationPædagoguddannelsen, Jydsk
UddannelseProfessionsbachelor, Pædagog
Antal sider40
SprogDansk
Udgivelses tidspunktJuni 2011
Ekstern aktør
  • Ingen - Ingen

Emneord

  • kønssocialisering, kønsidentitet, kønsroller
  • børnehaver

Kopier teksten fra feltet...